Sjælland Syd
VELKOMMEN TIL LANDSDELSFORENINGEN SJÆLLAND SYD
Velkommen til Landsdelsforeningen Sjælland Syds side!
På disse sider kan du læse lidt om, hvad der sker i Landsdelsforeningen Sjælland Syd, samt se kontaktoplysninger på bestyrelsesmedlemmerne i landsdelsforeningen.
Vi arrangerer foredrag med læger, fysioterapeuter, socialrådgivere, med flere og holder møder om, hvad der ellers måtte interessere vore medlemmer.
Uanset om du er nyt medlem eller har været medlem igennem længere tid, håber vi, at du kan drage nytte og udbytte af vores tilbud. Bestyrelsen modtager altid gerne henvendelser, uanset om du har kritik, ideer eller trænger til en snak om din situation.
Sjælland Syd har medlemmer fra kommunerne Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.
Vi driver en svømmeklub for medlemmerne – i øjeblikket med 10 aktive svømmere. Svømningen financieres dels ved sponsorater, deltagerbetaling og lidt kommunal støtte.
Foreningen afholder regelmæssigt medlemsmøder i både den nordlige og den sydlige del af det område, vi dækker.
Medlemskab og priser
Vi tilbyder en række forskellige medlemskaber. For at læse om dem og se priser: Klik her
Se seneste nyt i Aktiviteter/Møder
OBS Husk at meddele, hvis I får ny mailadresse , da vi kun sender ud pr. mail nu.
På forhånd tak
Sjælland Syds Bestyrelse
Kontakt os, hvis du er interesseret.
Landsdelsinfo
AKTIVITETER/MØDER
Julekomsammen 2024
Torsdag den 5. december kl. 18.00 - kl. 21.30
Valnøddeparken 38 (Fællehuset)
4690 Haslev
BESTYRELSEN
Susanne Pedersen
Formand
Valnøddeparken 8
4690 Haslev
Tlf. 30 49 61 18
supe@os.dk
June Flittner Pedersen
Næstformand
Næstved Landevej 18
4250 Fuglebjerg
Tlf. 28 15 45 04
lilleeje@yahoo.dk
Leif Thorkildsen
Kasserer
Pilevej 14
4733 Tappernøje
Tlf. 40 15 70 99
leifthorkildsen@gmail.com
Birgitte Poulsen
Sekretær
Bag Bakkerne 29 B
4700 Næstved
Tlf. 23 47 36 85
vallenthin@stofanet.dk
Inger Larsen
Bestyrelsesmedlem
Præstøvej 83
4700 Næstved
Tlf. 51 180653
hvede59@mail.dk
Lene Spuur
Suppleant
Tlf. 20 72 40 62
Britta Laursen
Webmaster for Sjælland Syd og suppleant
Tlf. 60 25 65 53
6553laursen@gmail.com
ARKIV
Her kan I læse referater og om afholdte arrangementer
Generalforsamling referat 2024: Klik her
Generalforsamling referat 2023: Klik her
Generalforsamling referat 2022: Klik her
Generalforsamling referat 2021: Klik her
Generalforsamling referat 2019: Klik her
Generalforsamling referat 2018: Klik her
Generalforsamling referat 2017: Klik her
Afholdte aktiviteter:
Julearrangement 2021: Klik her
Julekomsammen 2019
Kære medlemmer af Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew
Sjælland Syd.
Vi holder julehygge på Frivillig Centret Futura Næstved,
Farimagsvej 16, 4700 Næstved. Torsdag d. 5. dec. kl. 18.30.
Vi skal have en lille julefrokost, prisen vil være kr. 75.
Foreningen sørger for drikkelse.
Bagefter skal vi spille vores julespil. Dertil skal vi bruge nogle gevinster,
du skal derfor medbringe nogle pakker. (samlet beløb ca. kr. 30)
Så kom og vær med til en hyggelig aften, hvor vi kan få snakket og moret
os lidt.
Tilmelding til Susanne: supe@os.dk. Tlf. 30496118
senest d. fredag. 29.nov.
Vi glæder os til at ser dig/jer til en hyggelig aften.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen af Rygsøjlegigt og MB foreningen Sjælland Syd
MB-Sommerudflugt 2019
Lørdag d. 31.august skal vi på udflugt.
Turen går til Geocenteret i Fakse, hvor vi får en rundvisning. Vi mødes kl. 10, Østervej 2,Faxe.
Frokost spiser vi på Cafe`Udsigten. Der kan vælges mellem en laksesandwich eller en bøfsandwich inkl. Pomfrits.
Der vil også være tid og mulighed for at nyde den flotte udsigt over Kalkbruddet
Bagefter kører vi til Fakseladeplads Mini by og Park, Havnevej 11, der vil være rundvisning og vi får kaffe til at slutte dagen af med.
Foreningen betaler rundvisning, indgang de to steder og eftermiddagskaffen. Maden betaler du selv ca. 100.kr + drikkevarer
Tilmeldings frist 16.aug. til Susanne 30496118 eller Supe@os.dk.
Husk at oplyse hvilken sandwich du ønsker.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Sommerudflugt 2018
Som altid foregår sommerudflugten den sidste lørdag i august.
dvs. lørdag d. 25. august – kl. 10.00
Vikingeborgen ved Køge
Ringborg – Borgring
Der har nu været gravet på stedet i 3 år og vi skal høre og se på fund og lokalitet
i sidste øjeblik inden det hele bliver lukket ned og overpløjet igen!
Der er rundvisning kl. 10.30
Se deres hjemmeside www.vikingeborgen.dk
og download deres app ”Vikingeborgen” til mobiltelefonen forlods
(kan også hentet på stedet, gratis wifi )
Stedet er også levendegjort elektronisk med 3D-briller – ”Virtual Reality”
denne del ”låses op” ved billetkøbet
Der er både kiosk og toiletvogne ved velkomstcentret
Derfra kører vi til en lækker frokostplatte i Køge
og en lille slentretur i byen
For alt dette:
entre til Vikingeborgen (eller Køge Museum) – samt frokost (ex drikkevarer)
er der en egenbetaling på kun 100,- kr. p. p.
Tilmelding til Svend – scdahl@stofanet.dk – 24250842
senest d. 10. august
Fortæl hvis der ønskes samkørsel
Fra frakørsel 33 ved motorvejen køres et smut mod Lellinge til p-pladsen
NB: tag praktisk tøj på alt efter vejret – gerne skiftesko til turen senere i Køge
gåtur fra velkomstcenter til Borgring 700 m
Vi har er plan-B ved regnvejr
så kører vi i stedet til Køge Museum der er gennemrenoveret i stil med Borgcentret i Vordingborg
med en ultramoderne udstilling med i-pads, lyd, lys og kanonbrag fra Slaget i Køge Bugt
Generalforsamling 2016
Torsdag d. 31. marts 2016 på Futuracentret
Vi startede aftenen med at fysioterapeut Mai Britt Astrup, Præstø Fysioterapi, holdt fordrag om Den Kroniske smerte.
Generalforsamling 2016
Torsdag d. 31. marts 2016 kl. 19.00 på Futura centret Næstved
I år har vi et foredrag med Maibritt Astrup, Præstø Fysioterapi
Klinikken tilbyder Fysioterapi, Osteopati, Akupunktur, Massage, Kinesiotape, Superviseret individuel træning, Selvtræning efter program, Holdtræning (gigt, balance, parkinson), Individuel Mindfulness, MBSR: Mindful Based Stress Reduktion/ bruges også til smerte håndtering,Fysio-pilates, Rygskole, GLAD træning.
Majbrit vil inspirere /motivere os hos i forhold til vigtigheden af den fysiske træning.
Som det fremgår af den seneste blad er det tid og tage stilling til om
du skal til Landsmøde d. 30.april-1.maj 2016.
Tilmeldingsfristen er d. 21.marts.
Håber vi ses den 31. marts 2016
Skulle du være forhindret hører bestyrelsen gerne fra dig alligevel, hvis du har emner, ideer eller ønsker til ting vi kan lave i foreningen.
Foreningen er vært for et par stykker smørrebrød og en øl eller vand
Hilsen Bestyrelsen
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af godkendt og revideret regnskab for 2015
4. Vedtagelse af budget for 2017
5. Indkomne forslag
6. Valg til bestyrelsen:
På valg er Birgitte Poulsen og Susanne Pedersen
7. Valg af suppleanter:
På valg er Helle Døssing og Thomas Brorson
8. Valg af revisor og revisorsuppleant:
På valg som revisor er Flemming Gryning.
Svend K. Nielsen er på valg som revisorsuppleant.
9.eventuelt.
Rigtig god fornøjelse
Generalforsamling 2015
Mandag d. 23. marts 2015 kl. 19 på Futura centret Næstved
I år har vi et foredrag med Hans Andersen fra Næstved rygcenter
Hans Andersen, indehaver af Næstved Rygcenter, har høje mål med sit og de ansattes arbejde som hhv. osteopater og aut. fysioterapeuter.
Ved at samle ekspertisen inden for osteopati, fysioterapi, massage og træning, tilbyder Hans Andersen og Næstved Rygcenter sine patienter en totalløsning.
Og så er det tid for betaling af kontingent!
Beløbet er kr. 175 årligt og kr. 125 for støttemedlemskab.
Beløbet skal du indbetale på foreningens konto i Den Danske Bank
Reg. nr. 1551 – kontonummer 3544370
HUSK at påføre dit navn!!!
Bestyrelsen vil være meget glade, hvis du vil betale hurtigt – og i god tid inden generalforsamlingen. Vi bruger meget tid på at sende rykkere ud / ringe til skyldnere etc.
Håber vi ses den 23. marts 2015
Skulle du være forhindret hører bestyrelsen gerne fra dig alligevel, hvis du har emner, ideer eller ønsker til ting vi kan lave i foreningen.
Foreningen er vært for et par stykker smørrebrød og en øl eller vand
Hilsen Bestyrelsen
Dagsorden
Valg af dirigent
Formandens beretning
Fremlæggelse af godkendt og revideret regnskab for 2014
Vedtagelse af budget for 2016
Indkomne forslag: Bestyrelsen stiller efter anbefaling fra landsforeningen forslag om vedtægtsændringer(vedtægter vedlagt incl. ændringsforslag)
Valg til bestyrelsen:
På valg er Svend Dahl, Leif Thorkildsen 0g Britta Laursen
Valg af suppleanter:
På valg er Finn Nielsen, Helle Døssing og Thomas Brorson
Valg af revisor og revisorsuppleant:
På valg som revisor er Flemming Gryning.
Svend K. Nielsen er på valg som revisorsuppleant.
Evt.
Referat af Generalforsamling 2015
Morbus Bechterew Sjælland Syd.
Mandag d. 23. marts 2015 på Futuracentret i Næstved.
Vi startede aftenen med et foredrag af Osteopat og Fysioterapeut Hans Andersen, som er ejer af Næstved Rygcenter. Han fortalte om sit arbejde i klinikken, hvor de tog sig af Fysioterapeutisk behandling og Osteopati, udover det, havde de rygskole, som der er rigtig mange patienter som har stor gavn af. Der kommer gode resultater ud af holdtræningen.
Vi fik lidt indsigt i hvad Osteopati er.Osteopati er en medicinsk videnskab som benytter sig til manuelle teknikker.(manipulation mobilisering, muskelenergi m. v.) til diagnose og behandling af den gensidige påvirkning af –
– muskel-skelet system
– organ system
– Kranio- sakrale system
– bindevæv system
– kredsløb system
Hos en Osteopat vil du blive behandlet ud fra 3 grundlæggende principper:
– 1) Din krop er en helhed og skal betragtes og behandles som sådan- 2) Din krop kan, under de rigtige betingelser hele/helbrede sig selv- 3) Din krops struktur og funktion er gensidigt afhængig af hinanden. – Osteopaten søger at optimere blodcirkulationen i alle dele af kroppen- Nedsat bevægelse af led, muskler, nerver, bindevæv osv. = Nedsat blodcirkulation- Nedsat blodcirkulation = nedsat immunforsvar, trofiske forandringer- Osteopaten genopretter bevægelsen
Det var rigtig interessant og tankevækkende.
Susanne bød velkommen
Finn Nielsen blev valgt som dirigent
Formandens beretning:
2014 har været et spændende år i vores landsdelsforening. Efter sidste generalforsamling havde vi godt 1½ måned til færdiggørelse af planlægningen af landsmødet
Alt vores arbejde kulminerede en weekend i maj, hvor landsmødet blev afholdt. Arbejdet bar frugt og landsmødet forløb rigtig godt, med mange positive tilkendegivelser både under vejs og efterfølgende.
Sommerudflugten var planlagt at Vestsjælland. Vi var på Sporvognsmuseet – Skjoldenæsholm – Vejret var ikke rigtig med os, eftersom det regnede temmelig meget og vi kunne ikke spise vores mad i skoven, som ellers havde været planen.
Vi havde en aften i efteråret hvor vi mødtes på frivillige center i Nykøbing F.. Programmet var bare, at vi skulle tale sammen. Måske vi gentager en sådan aften da det altid er rart, at få udvekslet erfaringer om det at have Bechterew.
Vi har fået nye medlemmer og vi har mistet nogen, så i det store hele ligger vores medlemstal ret stabilt.
Svømmeholdet har haft en ledig plads, men ellers “svømmer” det også stabilt.
Vi har værtskabet for udflugten i indeværende år og hvis det går som forventet, skal vi til Stege.
Vi har haft ca. 4 bestyrelsesmøder, men været i løbende kontakt via telefon og mail og til svømning.
Tak for samarbejdet.
Leif fremlagde regnskabet for 2014 og det blev godkendt.
Budget for 2015 blev godkendt.
Vedtægtsændringer blev vedtaget.
Svend Dahl, Leif Thorkildsen og Britta Laursen var alle på valg til bestyrelsen, de blev alle tre genvalgt.
Finn Nielsen, Helle Døssing og Thomas Brorson Kristensen var på valgt til suppleanter, alle 3 blev genvalgt. Finn Nielsen blev valgt for 1 år, Helle Døssing og Thomas Brorson Kristensen blev valgt for 2 år.
Flemming Gryning og Svend K. Nielsen blev genvalgt, henholdsvis til revisor og revisor- suppleant.
Det var en hyggelig aften, på trods af, at strømmen gik og vi måtte finde en masse stearinlys frem, så vi kunne se dagsordnen. Der var fire medlemmer udover bestyrelsen.
Ref. Birgitte Poulsen
Generalforsamling 2014
Generalforsamling i landsdelsforeningen Morbus Bechterew Sjælland Syd 2014
afholdes Mandag d. 31. marts 2014 kl. 19 på Futuracentret i Næstved Farimagsvej 22
(mellem station og MC-værksted) Parkering ved Spar Nord eller Kvickly
Ved problemer kan der ringes 2425 0842.
I år har vi tænkt at generalforsamlingen skal være lidt anderledes i forhold til tidligere. I og med at vi i år er værtsforening for landsmødet er ressourcerne ikke til at planlægge foredrag. Vi har dog erfaret, at det har en god effekt, når vi udveksler erfaringer med hinanden.
Tanken er derfor, at der efter selve generalforsamlingen vil være tid til at vi taler sammen. – Landsdelsforeningen er vært for et par stykker smørrebrød.
Eftersom det er Sjælland Syd, der afholder landsmødet d. 3.-4. maj i Karrebæksminde, har bestyrelsen besluttet at give et tilskud på 300 kr. til max 10 af vores medlemmer, somønsker at deltage i landsmødet – efter “først-til-mølle-princippet.”
Arrangementet vil med priser blive omtalt i MB-bladet til februar.
Og så er det tid for betaling af kontingent!
Beløbet er kr. 150 årligt og kr. 100 (min.) for støttemedlemskab. Beløbet skal du indbetale påforeningens konto i Den Danske Bank Reg. nr. 1551 – kontonummer 354 4370
HUSK at påføre dit navn!!!
Bestyrelsen vil være meget glad, vis I vil betale hurtigt – og i god tid inden generalforsamlingen. Vi bruger meget tid påat sende rykkere ud / ringe til skyldnere etc.
Generalforsamling 2014
Dagsorden
Valg af dirigent
Formandens beretning
Fremlæggelse af godkendt og revideret regnskab for 2013
Vedtagelse af budget for 2015 og fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen stiller forslag om at kontingentet forhøjes til kr. 175,- for almindeligt medlemskab, eftersom vi fremover skal sende 25,- pr. medlem til landsforeningen.
Indkomne forslag
Valg til bestyrelsen: På valg er Susanne Pedersen og Birgitte Poulsen
Valg af suppleanter: på valg er Finn Nielsen, Jan Dechau og John Jensen
Valg af revisor og revisorsuppleant: På valg som revisor er Flemming Gryning. Svend K. Nielsen er på valg som revisorsuppleant.
Evt.
Hilsen Bestyrelsen
Håber vi ses den 31. marts –skulle du være forhindret hører bestyrelsen gerne fra dig alligevel, hvis du har emner, ideer eller ønsker til ting vi kan lave i foreningsregi.
Bestyrelse jan. 2014 – storstroem@bechterew.dk
Susanne Pedersen, formand Valnøddeparken 8, 4690 Haslev 5631 6118
Leif Thorkildsen, kasserer, Pilevej 14, 4733 Tappernøje,
5596 0399
Svend C. Dahl: næstfmd. Kalbyrisvej 113, 4700 Næstved 5572 0983
Britta P. Laursen, Rugkrogvej 19, 4250 Fuglebjerg, 6025 6553
Birgitte Poulsen, Bag Bakkerne 29B, 4700 Næstved, 5545 3685
Finn Nielsen, Postboks 12, 4700 Næstved, suppl.
Jan Dechau, Skolevej 14 st. th, 4720 Præstø, suppl.
John Jensen, Kildedalsvej 4, Fensmark, suppl.
Referat Generalforsamling 2014
Susanne bød velkommen.
Svend K. Nielsen blev valgt til dirigent.
Formandens beretning:
Svend og Birgitte var vores delegerede ved Landsforeningens 40 års Jubilæum/ Landsmøde 2013.
Iflg. Landsforeningen er vi for indeværende år gået ned i medlemstal. Det har ændret sig. Vi har i alt tilfælde fået nye indmeldelser her på det sidste.
Vi havde sommerudflugt til Middelaldercenteret i Nyk. F. En rigtig god og spændende tur, men vi burde kunne samle nogle flere. Fra Vestsjællandskredsen var der 2 og fra os var vi en 10-12 stk. Vi har dog tænkt, at forsætte med disse sommerudflugter, i år går turen til Skjoldenæsholm d. 31.aug.
Så prøvede vi som noget nyt – nemlig at lave en aften på Futura hvor vi bare skulle mødes og snakke med hinanden. Det var en succes, som vi godt kan finde på at gentage, og så håbe på at endnu flere får lyst at være med.
Året har også båret præg af at vi her d. 3. og 4. maj skal være værter ved Landsmødet. Det har krævet noget planlægning men har bestemt også været sjovt indtil videre.
I den forbindelse vil jeg lige nævne at vores landsdelforening har 20 års jubilæum i år. Vi har medlemmer som har været med hele vejen endog enkelte som har været aktive i alle årene.
Birgitte og jeg har været til årets formandsmøde og det er altid godt at hører hvad de andre laver og hvad der er på vej fra Landsforeningen. Bland andet har HB forslag til ændring af kontingent betaling.
Leif gennemgik regnskabet for 2013, der viste en beholdning på 22.046 kr. for foreningen og 9.586kr.for træningsgruppen. Regnskabet blev godkendt enstemmigt.
Budgetteres med 30.696 kr. i indtægter og udgifter 15.625kr. Kontingent for 2015 foreslås forhøjet til 175 kr. årligt.
Budget og kontingentforslag vedtoges enstemmigt.
Vi blev orienteret om HB forslag om at kontingentet skulle indbetales til Landsforeningen.
Så kunne det komme over Betalings service. Landsforeningen ville så betale landsdelene tilbage for de medlemmer de har. Det skulle lette det administrative for alle parter.
Susanne og Birgitte var på valg og blev genvalgt.
Som suppleanter blev Finn Nielsen blev genvalgt, som nygenvalgt blev Helle Døssing og
Thomas Kristensen.
Revisor og revisorsuppleant fortsætter.
Ref. Birgitte
Den 2. april 2014.
Generalforsamling 2013
Mandag d. 18. marts 2013 kl. 19 på Hovedbiblioteket i Næstved
Kvægtorvet 4-6 (KVICKLY-indgangen)
Bemærk, at dørene til biblioteket lukker kl. 19.00
Ved forsinkelse kan der ringes 2425 0842.
Foredrag m/socialrådgiver Susanne Pedersen
Forud for selve generalforsamlingen vil jeg, jeres formand gøre brug af min viden fra mit faglige virke og forsøge på bedste vis at give en gennem gang af fleksjobs og pensionsreformen.
Som altid når der kommer større ændringer er det positivt for nogen, medens andre kan risikerer at opleve det som en forringelse, hvilket jeg selvfølgelig ikke håber, gælder for nogen af jer.
Vi skal tale om fleksjob. Der er nye time og aflønningsregler.
Vi skal tale om førtidspension. Udgangspunktet er, at der ikke er pension til personer under 40 år.
Vi skal tale merudgifter til personer med funktionsnedsættelse
Selve generalforsamlingen forventes at starte kl. 20.30
Vanen tro er der kaffe og ostemadder.
Og så er det tid for betaling af kontingent!
Beløbet er kr. 150 årligt og kr. 100 for støttemedlemskab.
Beløbet skal du indbetale på foreningens konto i Den Danske Bank
Reg. nr. 1551 – kontonummer 3544370
HUSK at påføre dit navn!!!
Bestyrelsen vil være meget glade, hvis I vil betale hurtigt – og i god tid inden generalforsamlingen. Vi bruger meget tid på at sende rykkere ud / ringe til skyldnere etc.
Generalforsamling 2013
Dagsorden
Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af godkendt og revideret regnskab for 2012
4. Vedtagelse af budget for 2014 og fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg til bestyrelsen:
På valg er Svend Dahl, Leif Thorkildsen og Britta Laursen
7. Valg af suppleanter:
På valg er Finn Nielsen og John Jensen
8. Valg af revisor og revisorsuppleant:
På valg som revisor er Flemming Gryning.
Svend K. Nielsen er på valg som revisorsuppleant.
9. Evt.
Hilsen Bestyrelsen
Håber vi ses den 18. marts
Skulle du være forhindret hører bestyrelsen gerne fra dig alligevel, hvis du har emner, ideer eller ønsker til ting vi kan lave i foreningsregi.
Referat af Generalforsamling af 18. marts 2013
Førtidspension og fleksjob – nye regler
v/Susanne Pedersen
Helbredskriterier (§16)
For at få bevilget førtidspension skal man have en varig nedsættelse af arbejdsevnen i en sådan grad, at man ikke kan forsørge sig selv hverken ved arbejde på almindelige vilkår, ved særlig hensyntagen på arbejdspladsen eller ved fleksjob.
Sagsbehandling (§30)
Et kommunalt rehabiliteringsteam indstiller afgørelser om førtidspension og fleksjob til byrådet efter en forudgående undersøgelse af den koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren udarbejder forslag til en rehabiliteringsplan, der indeholder et rehabiliteringsforløb, som kan strække sig over flere år.
Planen beskriver ansøgerens resurser og de udfordringer, der er, med at klare et almindeligt arbejde eller et fleksjob. Rehabiliteringsplanen kan ikke ankes. Ansøgeren er hele tiden med i forløbet og kan også deltage i rehabiliteringsteamets møder.
Rehabiliteringsforløbet omfatter aktiviteter, der kan bringe ansøgeren tilbage på arbejdsmarkedet, f.eks. psykologhjælp, vejledning og opkvalificering.
Afgørelsen
En pensionssag afgøres altid af kommunen (myndighed), og den kan ankes til Ankenævnet i statsforvaltningen.
Særlige grupper
Som udgangspunkt kan unge på18 – 39 år ikke bevilges pension. Dog er der undtagelser som f. eks. unge med alvorlig hjerneskade, sindssygdom eller med et hurtigt fremadskridende sygdomsforløb.
Økonomi
Under rehabiliteringsforløbet modtager ansøgeren den ydelse, som han fik før ansøgningen (kontanthjælp eller sygedagpenge), men beløbet modregnes ikke i ansøgerens formue eller evt. ægtefælles indkomst.
Fleksjob
Bevilges for en periode på 5 år, der dog kan gentages og ende med en permanent bevilling. Der skal dog altid foretages en opfølgning for hver 2½ år. Arbejdsgiveren betaler overenskomstmæssig løn for de faktisk gennemførte arbejdstimer (som i princippet kan være meget få timer ugentligt), og kommunen supplerer med et løntilskud på maksimalt 98 % af dagpengesatsen. Den samlede løn inkl. tilskud kan dog højst andrage pt. 36.352 kr. pr. måned.
En ledighedsydelse på 89 % af dagpengesatsen modtager fleksjobberen, mens han venter på et fleksjob eller i arbejdsløshedsperioder. Når man er fyldt 60½ år, kan man ikke få løntilskud. Så modtager man fleksydelse, som er en efterløn for fleksjobbere eller kontanthjælp, hvis man ikke er tilmeldt efterlønsordningen.
Merudgifter (Servicelovens § 100)
Førtidspensionister og i øvrigt alle andre borgere med en varig funktionsnedsættelse kan få tilskud til dokumenterede udgifter, der skal afhjælpe et handicap i hverdagen.
Tidligere bevilget førtidspension
Kan konverteres til pension efter de nye regler. Nuværende førtidspensionister får tilsendt et ansøgningsskema, hvor de kan beregne, om det kan betale sig.
Andre muligheder
Revalideringsloven gælder fortsat, men er beregnet på borgere, der pga. et fysisk eller psykisk handicap skal omskoles til et arbejde på almindelige vilkår.
Hvis man kan revalideres, er man ikke berettiget til førtidspension eller fleksjob. Det gælder også borgere, der kan have et almindeligt arbejde, hvor der tages særlige hensyn i henhold til de sociale kapitler i diverse overenskomster.
Generalforsamling 2013
Formandens beretning
• Der har i 2012 været afholdt 5 bestyrelsesmøder
• Formanden og et bestyrelsesmedlem har deltaget i Landsmødet 2012
• Sommerudflugten i 2012 gik til Gjerløv Idrætspark
• Formanden og Britta har deltaget i landsforeningens formandsmøde
• Medlemstallet holder sig stadig omkring de 50, men vi savner nye kræfter i bestyrelsen
• Svømmeholdet er p.t. fyldt op, men man kan skrive sig på en venteliste
• Landsforeningen vil fremover opkræve 25 kr. årligt pr. medlem af kredsforeningerne.
Formandsberetningen blev taget til efterretning af forsamlingen.
Regnskabet 2012
Leif gennemgik regnskabet, der viste en beholdning på 20.691 kr. for foreningen og 10.936 kr. for træningsgruppen. Regnskabet blev godkendt enstemmigt.
Budgettet 2013
Der budgetteres med 29.391 kr. i indtægter (inkl. beholdning primo) og 8.300 kr. i udgifter. – Kontingentet for 2013 fastholdes uændret på 150 kr.
Budget og kontingentforslag vedtoges enstemmigt.
Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
Valg til bestyrelsen
Svend Dahl, Leif Thorkildsen og Britta Laursen blev genvalgt.
Valg af suppleanter
Finn Nielsen og John Jensen blev genvalgt. Birgitte Poulsen er tillige valgt.
Valg af revisor og revisorsuppleant
Flemming Gryning blev genvalgt som revisor.
Svend K. Nielsen blev genvalgt som revisorsuppleant.
Eventuelt
Der afholdes konstituerende bestyrelsesmøde den 3. april kl. 19.00 hos Finn på Kildeengen 23 på Enø.
Sommerudflugten går i år til Middelaldercentret i Nykøbing F. Reserver datoen den 31. august.
Landsmødet 2014 arrangeres af vores kreds og finder sted den 3. – 4. maj 2014 på Hotel Smålandshavet i Karrebæksminde.
Generalforsamling 2012
Generalforsamling i landsdelsforeningen
Morbus Bechterew Sjælland Syd
afholdes
Mandag d. 26. marts 2012 kl. 19 på Hovedbiblioteket i Næstved
Kvægtorvet 4-6 (KVICKLY-indgangen)
Bemærk, at dørene til biblioteket lukker kl. 19.
Ved forsinkelse kan der ringes 2425 0842.
Kl. 19 – 20 (ca.) før generalforsamlingen kommer fysioterapeut Jakob Nissen og instruerer deltagerne i fritstående øvelser med elastik.
– Elastikkerne udleveres på mødet og kan beholdes.
Derefter vil foreningen være vært for en kop kaffe med brød.
Øl og vand kan købes.
Efter foredraget er der generalforsamling kl. ca. 20.30
Dagsorden finder du på næste side.
Generalforsamling 2012
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af godkendt og revideret regnskab for 2011.
4. Vedtagelse af budget for 2013 og fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg til bestyrelsen:
på valg er Susanne Pedersen og Jan Dechau
7. Valg af suppleanter:
på valg er John Jensen og Finn Nielsen
8. Valg af revisor og revisorsuppleant:
på valg er Flemming Gryning og Svend Karlshøj.
9. Evt.
Hilsen Bestyrelsen
Referat af Generalforsamling af 26. marts 2012
Dirigenten
Svend K. Nielsen konstaterede, at forsamlingen var rettidigt indkaldt.
Formandens beretning
Der har i 2011 været afholdt 5 bestyrelsesmøder
Formanden og et bestyrelsesmedlem har deltaget i Landsmødet 2011, og opfordrer til at melde sig til Landsmødet 2012 (tilmeldingfrist 1. april)
Sommerudflugten i 2011 gik til Stevnsfortet, og efter en frokost guidede Svend os gennem Højerup Kirke
Formanden har deltaget i et af landsforeningens patientkurser. Det kan kraftigt anbefales både nye og ’gamle’ medlemmer.
Medlemstallet holder sig stadig omkring de 50, men vi savner nye kræfter i bestyrelsen.
Svømmeholdet er p.t. fyldt op, men man kan skrive sig på en venteliste
Forslag til medlemsaktiviteter i 2012 efterlyses.
Regnskabet 2010
Leif gennemgik regnskabet, der viste en beholdning på 17.533 kr. for foreningen og 12.275 kr. for træningsgruppen. Regnskabet blev godkendt enstemmigt.
Budgettet 2012
Der budgetteres med 25.633 kr. i indtægter (inkl. beholdning primo) og 8.300 kr. i udgifter. – Kontingentet for 2013 fastholdes uændret på 150 kr.
Budget og kontingentforslag vedtoges enstemmigt.
Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
Valg til bestyrelsen
Susanne Pedersen og Jan Dechau blev genvalgt.
Valg af suppleanter
Finn Nielsen og John Jensen blev genvalgt.
Valg af revisor og revisortsuppleant
Flemming Gryning blev genvalgt som revisor.
Svend K. Nielsen blev genvalgt som revisorsuppleant.
Eventuelt
Der afholdes konstituerende bestyrelsesmøde den 11. april kl. 19.00 hos Finn på Kildeengen 23 på Enø.
Foredrag v/fysioterapeut Jakob Nissen
Øvelser med elastik
Jakob indledte med en kort opsummering af det typiske MB-sygdomsforløb. Det starter med inflammation (en slags betændelse) imellem rygsøjlens led. Det giver smerter, deformation og til sidst sammenvoksning af leddene. MB giver typisk smerter i hviletilstand, mens andre rygsygdomme kun giver smerter ved bevægelse og belastning.
For at undgå sammenvoksninger i en foroverbøjet stilling er det vigtigt at træne rygmuskulaturen regelmæssigt. Det kan gøres nemt med en træningselastik.
Den er billig og kan medbringes og bruges overalt.
Opvarmning til øvelserne kan f. eks. bestå i følgende øvelser:
Stå frit på gulvet og træk navlen ind. Hold stillingen i nogle minutter
Stå fast på gulvet med let spredte ben (grounding). Svaj let frem og tilbage
Hæv skuldrene på skift. Det løsner ryghvirvlerne
Pluk æbler med skiftevis højre og venstre hånd – pluk både oppe og nede.
Elastikøvelser kan med lidt fantasi bruges til træning af alle muskelgrupper i kroppen. Elastikken vikles om håndleddene, dørhåndtag, bordben o. lign. Den fås i forskellige styrker (farver) og i øvrigt kan styrken varieres ved at ændre på længden.
Brug evt. den på mødet omdelte øvelsesplan.
VEDTÆGTER
Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew – Sjælland Syd
§ 1. Navn og hjemsted
§ 2: Formål
§ 3. Tilhørsforhold
§ 4. Medlemskab
§ 5. Generalforsamling
§ 6. Bestyrelse
§ 7. Regnskabsår
§ 8 Medlemskontingent
§ 9 Budget
§ 10 Landsdelsforeningens virke
§ 11. Vedtægtsændringer
§ 12. Opløsning
§ 13. Ikrafttrædelse
§ 1. Navn og hjemsted
Landsdelsforeningens navn er Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew – Sjælland Syd. – Landsdelsforeningen dækker Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner. Foreningens hjemsted er den kommune, hvor formanden bor.
§ 2: Formål
Landsdelsforeningens formål er at støtte de personer, der har Rygsøjlegigt eller Morbus Bechterew. Formålet opfyldes ved at medvirke til forskning, bekæmpelse og behandling af sygdommen. Landsdelsforeningen orienterer om og medvirker til at udbrede kendskabet til sygdommen samt medvirker til kommunikation til medlemmerne.
Desuden fremmes samarbejdet med relevante organisationer, herunder Gigtforeningens kredsforeninger.
§ 3. Tilhørsforhold
Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew – Sjælland Syd danner sammen med de øvrige landsdelsforeninger Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew og er undergivet landsforeningens vedtægter og beslutninger. Landsdelsforeningens vedtægter skal godkendes af landsforeningen.
§ 4. Medlemskab
Alle der har Morbus Bechterew eller rygsøjlegigt eller vil bistå foreningen kan optages som medlem i Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew – Sjælland Syd.
Medlemskab i landsdelsforeningen opnås ved henvendelse til landsdelsforeningen, landsforeningen eller indtegning på foreningens hjemmeside. Medlemskab gælder så længe, der er betalt kontingent. Kun medlemmer kan vælges til tillidsposter i landsdelsforeningen. – Medlemmerne hæfter ikke personligt for landsdelsforeningens forpligtelser.
§ 5. Generalforsamling
Bestyrelsen indkalder hvert år til generalforsamling med mindst 14 dages varsel. Generalforsamlingen skal afholdes senest 1. april.
Forslag, der ønskes behandlet ved generalforsamlingen, skal sendes skriftligt til bestyrelsens formand eller næstformand senest 2 uger før generalforsamlingen. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Beretning fra bestyrelsen
4. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab for det seneste regnskabsår.
5. Vedtagelse af budget for det kommende regnskabsår.
6. Indkomne forslag.
7. Valg til bestyrelsen.
8. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
9. Valg af revisor samt revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
Der udfærdiges et referat fra generalforsamlingen. Referatet underskrives af dirigenten og formanden. Referatet fremsendes til landsforeningen senest 4 uger efter generalforsamlingen sammen med det godkendte og reviderede regnskab.
Alle afstemninger foretages ved håndsoprækning med mindre dirigenten eller mindst 1/3 af de fremmødte medlemmer af landsdelsforeningen forlanger skriftlig afstemning, jf. dog § 11 vedrørende vedtægtsændringer. Alle beslutninger træffes med simpelt flertal, jf. dog §§ 11 og 12 vedrørende vedtægtsændringer og foreningens eventuelle opløsning.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsens flertal eller mindst 1/3 af landsdelsforeningens medlemmer, skriftligt kræver indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Begæringen skal være med angivelse af dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter kravets fremsættelse. Referat af den ekstraordinære generalforsamling udfærdiges og fremsendes til landsforeningen som ved ordinær generalforsamling.
§ 6. Bestyrelse
I det daglige tegnes foreningen af formand og kassereren i
bestyrelsen. Ved en af disses forfald tegnes foreningen af formanden eller
kassereren i foreningen i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer.
§ 7. Regnskabsår
Landsdelsforeningens regnskabsår følger kalenderåret.
§ 8 Medlemskontingent
Landsforeningen opkræver medlemskontingentet, der er vedtaget på landsmødet. Medlemskontingentet vedtages opdelt med en andel til landsdelsforeningerne samt en andel til landsforeningen.
Vedrørende indmeldelse i kontingentåret:
Indmeldelse 01.01 – 30.06: Betales fuldt kontingent for et helt år
Indmeldelse 01.07 – 31.10: Betales kontingent pr. måned
Indmeldelse 01.11 – 31.12: Betales kontingent fra efterfølgende år
Landsforeningen fremsender landsdelsforeningernes andel af medlemskontingentet til landsdelsforeningerne jf. landsforeningens vedtægter.
§ 9 Budget
Der fremlægges og godkendes budget for indeværende regnskabsår. Det indeværende regnskabsår er kalenderåret efter det år, der er blevet aflagt regnskab for i § 5 punkt 4.
§ 10 Landsdelsforeningens virke
Landsdelsforeningen repræsenteres på landsmødet af højst 2 delegerede, hvoraf formand eller næstformand er den ene. Landsdelsforeningen kan oprette lokale afdelinger uden vedtægter inden for sit område. Såfremt der oprettes en lokalforening med egne vedtægter, skal disse vedtægter godkendes af landsdelsforeningen for området og af landsforeningen. Om landsdelsforeningen virke i øvrigt henvises til landsforeningens vedtægter.
§ 11. Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan kun ske på en generalforsamling. Vedtægtsændringerne er gyldige, når de er vedtaget af mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer. Vedtægtsændringerne skal desuden godkendes af landsforeningen.
§ 12. Opløsning
Består vedtægtsændringen i en beslutning om opløsning af landsdelsforeningen, skal mindst ¾ af landsdelsforeningen medlemmer stemme for opløsning. Såfremt det fornødne stemmeflertal ikke opnås kan formanden indkalde til ekstraordinær generalforsamling med forslag om foreningens opløsning. Forslaget anses for vedtaget når mindst ¾ af de stemmeberettigede fremmødte medlemmer har stemt for på den ekstraordinære generalforsamling. Er opløsning vedtaget, overgår landsdelsforeningens midler til landsforeningen.
§ 13. Ikrafttrædelse
Disse vedtægter er trådt i kraft den 29. marts 2023 efter vedtagelse på landsdelsforeningens generalforsamling.
Vedtægterne af 21. marts 1994 med senere revisioner i 2002, 2005, 2009 2010 og 2023 betragtes hermed som reviderede.