Behandling
BEHANDLING
Morbus Bechterew kan ikke helbredes, men der er gode muligheder for mindske symptomerne, så man kan få en fornuftig tilværelse og være aktiv på arbejdsmarkedet. Behandling af Morbus Bechterew består hovedsageligt af medicin, ligesom det gavner at være fysisk aktiv.
Målet med behandlingen er at mindske smerter og stivhed. Den medicinske behandling omfatter almindelige gigtmidler, smertestillende medicin, binyrebarkhormon, langsomt virkende gigtmedicin samt biologiske lægemidler.
De fleste patienter kan klare sig med almindelig gigtmedicin og smertelindrende midler, mens de hårdest ramte får binyrebarkhormon, langsomt virkende gigtmedicin og biologiske lægemidler.
Almindelig gigtmedicin
Almindelig gigtmedicin – også kaldet NSAID-præparater – har en smertestillende effekt og hæmmer samtidig inflammationen i leddene. NSAID står for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs, og betegnelsen dækker over forskellige præparater, hvor acetylsalicylsyre og kodimagnyl er de mest almindelige. Er der ikke tilstrækkelig effekt ved et NSAID-præparat, eller er bivirkningerne for generende, kan man med fordel prøve et andet NSAID.
NSAID-præparater kan medføre bivirkninger som mavesmerter, og nogle udvikler også mavesår. Denne risiko kan imidlertid imødekommes ved at tage mavesårsmedicin. I sjældne tilfælde kan NSAID-præparater også føre til nældefeber og astma.
Ren smertestillende medicin
Det kan være nødvendigt at supplere med medicin, der udelukkende virker smertestillende, men ikke har indvirkning på inflammationen. Sådanne lægemidler omfatter såvel håndkøbsmedicin (eksempelvis panodil, pinex og kodein) som receptpligtig medicin.
De stærkere former for smertestillende medicin kan virke sløvende. Derfor skal man være ekstra agtpågivende ved bilkørsel.
Binyrebarkhormon
Binyrebarkhormon virker kraftigt hæmmende på inflammationen i leddene og gives primært som indsprøjtning i de hævede led eller som øjensalve og -dråber ved regnbuehindebetændelse. I sjældnere tilfælde tilbydes binyrebarkhormon som tabletter eller via drop. Binyrebarkhormon er en effektiv behandlingsmulighed, men forbundet med mange og svære bivirkninger og kan derfor kun anvendes i kortere perioder.
Binyrebarkhormon afkalker knoglerne, hvilket fører til knogleskørhed. Derudover kan hormonet ændre kroppens fedtfordeling og stofskiftet. Binyrebarkhormon kan også føre til forhøjet blodtryk og høje blodsukker-værdier. Desuden forhindrer binyrebarkhormon, at kroppens immunforsvar reagerer naturligt ved bekæmpelse af infektioner.
Langsomtvirkende gigtmedicin
Langsomtvirkende gigtmedicin er en gruppe af lægemidler, der primært hæmmer inflammationen, men ikke har indvirkning på smerterne. De mest anvendte præparater er sulfasalazin og salazopyrin. Behandling med langsomtvirkende gigtmidler kan påvirke og skade leveren og knoglemarven. Derfor er det nødvendigt med regelmæssig blodprøvekontrol.
Biologiske lægemidler
Et afgørende fremskridt i behandlingen af Morbus Bechterew er de såkaldte biologiske lægemidler tnf-alfa hæmmere og IL 17A hæmmere. Som hæmmer henholdsvis signalmolekylet TNF-alfa og IL17A der spiller en central rolle i den immunologiske proces, der fører til ledinflammationen.
Både TNF-alfa hæmmere og IL17A hæmmere tilbydes patienter, der har betydelige gener, selv om de behandles med traditionel medicin. Hver anden patient, der får biologisk behandling, oplever en klar bedring med hensyn til smerter og stivhed.
Henvisning til Montebello