Sygdommene Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew
Sygdommene Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew

Sygdommene

Omkring 50.000 danskere har rygsøjlegigt, men da nogle SpA-sygdomme er svære at diagnosticere, kan det reelle tal være betydeligt højere. Omkring 10.000 har morbus Bechterew.

Rygsøjlegigt tilhører en gruppe af gigtsygdomme, der med det lægefaglige udtryk betegnes spondyloarthritis eller SpA. Rygsøjlegigt er primært lokaliseret til ryg og nakke og dækker over to overordnede grupper af gigt, henholdsvis uspecifik rygsøjlegigt (uspecifik SpA) samt morbus Bechterew.

Morbus Bechterew er en kronisk gigtlidelse, der primært rammer rygsøjlen og bækkenets led. Gigten kan medføre ledforkalkning, hvilket gør rygsøjlen mere eller mindre stiv. De første symptomer mærkes oftest i bækken og lænd – og kan brede sig til blandt andet ryg, nakke og brystkasse. Personer med morbus Bechterew udvikler på sigt karakteristiske knogleforandringer, og mange får som følge deraf en karakteristisk foroverbøjet holdning.

En stor del udvikler imidlertid ikke de karakteristiske forandringer, ligesom de i mindre grad har rygsmerter, betændelse i øjets regnbuehinde, tarmbetændelse og psoriasis. Denne form for gigt betegnes uspecifik SpA.

Morbus Bechterew angriber først og fremmest ryggen og leddene mellem korsben og hofteben. Sygdommen skyldes en form for betændelse, kaldet inflammation, der dog ikke forårsages af bakterier. Inflammationen fører typisk til, at leddene forkalker.

Tilbagevendende smerter og stivhed i lænd, ryg og nakke er almindeligt for patienter med Morbus Bechterew. Og er der også smerter i lyske og ben. Sygdommen begynder typisk i bækken og lænd og kan derfra brede sig til hele ryggen og nakken og i nogle tilfælde endda til brystkassen. Smerterne og stivheden er som regel værst om morgenen, men kan for det meste dulmes med medicin og fysisk aktivitet.

Sygdommen kan i sjældne tilfælde også ramme hofte-, knæ- og skulderled. Derudover får hver tredje Morbus Bechterew-patient betændelse i øjets regnbuehinde. Øjet bliver rødt og ømt, og synet sløret, ligesom lys er generende og øjet løber i vand. Det er vigtigt at gå til øjenlæge ved de første symptomer på regnbuehindebetændelse. Sygdommen rammer mænd to-tre gange hyppigere end kvinder, og symptomerne begynder oftest i 20-30 års-alderen. Nogle har dog rygsmerter allerede i teenageårene.

Morbus Bechterew blev første gang beskrevet af den russiske læge Vladimir Mikhailovitch Bechterew (1857-1927). Heraf kommer også lidelsens navn, idet morbus er den latinske betegnelse for sygdom. Der er imidlertid også fundet tegn på Morbus Bechterew hos mumier i kongegravene i de egyptiske pyramider.

Arvelig lidelse

Årsagen til Morbus Bechterew er ukendt, men sygdommen kan være arvelig, idet den er forbundet til vævstypen HLA-B27. Er man i direkte familie med en person med morbus Bechterew, er der således en øget risiko for at få sygdommen. 90 procent af alle morbus Bechterew-patienter har vævstypen HLA-B27, mens kun ca. 10 procent af alle raske har denne vævstype. Ryg- eller ledsmerter og samtidig vævstype HLA-B27 støtter således mistanken om morbus Bechterew.

Børn og morbus Bechterew

En sjælden form af morbus Bechterew kan forekomme blandt børn – og overvejende hos drenge. Sygdomsvarianten viser sig som regel i 8-12-års alderen i form af hævelser og smerter i arme og ben. Klager børn over ryg- eller ledsmerter, og lider forældre eller søskende samtidig af morbus Bechterew, bør man være ekstra opmærksom på, at sygdommen kan gå i arv.

Der er intet til hinder for at få børn, selv om man har morbus Bechterew, og kvinder med sygdommen har samme biologiske mulighed for at blive gravide som raske. Derudover kan man på normal vis bruge almindelige svangerskabsforebyggende midler som for eksempel p-piller.

Hos hver tredje kvinde er sygdomsaktiviteten uændret under graviditeten. En tredjedel oplever en bedring af tilstanden de første fem-ti uger, mens den sidste tredjedel får flere smerter og mere stive led. Hos ca. to tredjedele blusser sygdommen op de første seks måneder efter fødslen. Herefter stabiliseres sygdomsniveauet som før graviditeten.

BLIV MEDLEM

text1-1
text2-3
Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew Mathildes mening
Følg os på Facebook