Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew Nordjylland
115 – Foredrag med kostvejleder Hanna Sofia Larsen 6/4 2011

 

 

Referat fra foredrag onsdag den 6/4 2011 kl. 19.00

 

Sted: Fynsgade Centeret, Fynsgade 25, 9000 Aalborg

 

 

Foredrag med kostvejleder Hanna Sofia Larsen

Kostvejleder Hanna Sofia Larsen fra Sundhed & Trivsel,

Huset Ventura Nordjylland holdt et spændende og meget lærerigt

foredrag om gode kostråd samt hvordan kosten indvirker på

syre-/basebalancen i kroppen, forbrændingen, gigtinflammation og

andre vigtige aspekter for folk med fx Bechterew.

Der var rigtig mange ’øjenåbnere’ den aften.

 

 

Generelle kostråd

  • Spis langsomt – vi fordøjer ikke maden ordentlig, hvis vi spiser

for hurtigt. Fordøjelsesenzymerne kommer ikke ordentlig i

arbejde, når vi bare sluger maden.

Det tager 24-36 for vores mad at passere igennem vores system.

Altså fra vi spiser det og til det kommer ud i afføringen.

Maden bør ikke ligge længere tid i kroppen, for så forrådner det.

Hanna anbefalede rødbedetesten for at undersøge, hvor lang tid

ens mad tager om at passere igennem systemet: spis masser af rødbeder (kogte eller stegte) og hold så øje med din afføring.

Det er meget nemt at spotte, hvornår rødbederne ’kommer ud’ igen pga. den stærke farve.

  • Smag på maden – tænk på at du skal tygge 22 gange.

Det er det, der kræves for at spyttet kan begynde at fordøje maden.

  • Spis flere små måltider – dette er bedre for fordøjelsen og blodsukkerniveauet
  • Drik vand – gerne mellem måltiderne for så fortyndes fordøjelsesenzymerne ikke.
  • Spis mange grønsager (jf. nedenstående tallerkenfordeling).
  • Spis max. 2 stykker frugt om dagen.
  •  Spis gode fedtstoffer hver dag – de er vigtige for at vi kan optage de fedtopløselige vitaminer K E D A. E og A er vigtigst i forhold til folk

med MB.

Fedtstofferne skal komme fra koldpresset olie – ikke en raffineret olie. Skal være i mørke flasker for ikke at harske (får ilt).

  • Spis langsomme kuldhydrater – dvs. grovbrød, fibre, grøntsager, bønner.

Undgå de hurtige kulhydrater – dvs. hvidt brød, honning, frugt.

  • Undgå søde sager – for meget sukker fjerner kalken i kroppen – man simpelthen afkalker knoglerne. Sukker er en syre.
  • Undgå junkfood (burgere, pizza)
  • Undgå industriforarbejdet mad (færdigretter)
  • Undgå light-produkter – de indeholder aspartam; træsprit.

Man bliver afhængig af det.

 

    Tallerkenfordeling for de tre hovedmåltider

tallerkenfordeling 

Halvdelen: frugt, grønt, krydderurter – man bør holde sig til det, der passer til årstiderne i Danmark (kortere transporttid og dermed mindre tab af vitaminer); økologisk for at undgå pesticider mv. Frosne grøntsager er også ok (blanchering = bevaring af vitaminer).

En kvart: Kulhydrater – ris, pasta, brød/korn, mel, kartofler

En kvart: Protein og fedt – rødt kød, fjerkræ, fisk, æg, mælk, olier, nødder, mandler/kerner, bælgfrugter, tofu

 

Fedtstoffer

Hanna skelnede imellem to typer fedt, hhv. cellefedt og dellefedt.

Cellefedt – er godt for det trænger ind i cellerne, og kroppen skal have olie og ’smøres’ for at fungere bedre. Det gælder alt fra led til hjernen! Vegetabilsk fedt; både mættet og umættet.

Dellefedt – er ikke godt, og det sætter sig på kroppen som deller! Der er tale om animalsk fedt, altså fedt fra dyr.

 

Derudover skelnede hun imellem mættet, enkeltumættet og flerumættet fedt på tværs af de to typer fedt; altså celle- og dellefedt.

Mættet (hårdt, det man kommer i køleskabet)

Kokos – går også ind i cellerne. God fedt! God til stegning da det klarer høje temperaturer eller fx på et stykke ristet rugbrød. God i kombination med omega 3 og 6, da det hjælper med at optage disse i kroppen.

Animalsk fedt

 

Enkeltumættet

Olivenolie, jordnød, avocado, sesam

 

Flerumættet

Omega 3: fisk, hørfrø, valnød, soja, raps, tang, græskarkerner, hvedekim, grøntsager, fiskeolie

 

Omega 6: Plantefedt og –olie, raps, solsikke

 

Koldpresset olier (kaldes også nogle gange ’jomfruolie’). Denne type er ikke raffineret. Gå efter olie i de mørke flasker. Skal ikke varmes på panden, så det ryger; må ikke steges for hårdt.

 

 

DELLEFEDT Animalsk omega-6: svinekød (Hanna pointerede i en sidebemærkning, at grise ikke sveder, hvorfor affaldsstofferne i stedet ophober sig i kødet, som mennesker spiser), oksekød, mælkefedt, bløddyr, indmad, rejer, muslinger. Indtagelse af denne type fedt har en række helbredelsesmæssige ulemper. Man kan sige, at det er ”som at smide benzin på bålet” for fx gigtpatienter, da det øger smerteoplevelsen samt betændelser og inflammation. Ydermere undertrykker det immunforsvaret.

 

CELLEFEDT Vegetabilske omega-6: sesam, solsikke, majs, raps, hør, grønsager, kæmpenatlysolie, havregryn (både rå og som grød), modermælk. Indtagelse af denne type fedt har en række helbredsmæssige fordele generelt – fx dæmper det inflammation, bedrer kredsløbet, hindrer blodpropper og åreforkalkning, afbalancerer kolesterol, stimulerer immunforsvaret samt nerve- og hormonsystemet, og det stimulerer humøret J

 

CELLEFEDT Omega-3: fisk, hørfrø, valnød, soja (Hanna indskød lige en bemærkning om, at soja også er godt ved overgangsalderen), raps, tang, græskarkerner, hvedekim, grøntsager, fiskeolie. Denne type fedt er god at indtage, da den også har en del helbredsmæssige fordele. Den hæmmer inflammation, hindrer blodpropper og åreforkalkning, hæmmer kræftvæsken, allergi, PMS, migræne og astma, og så virker den beroligende på humør og nervesystemet. Det er med andre ord – og i modsætning til DELLEFEDT Animalsk omega-6 fedt – ”som at smide vand på bålet”

 

 

Koldpresset olier

Hanna gik i detaljer angående koldpressede olie og sammenlignede dem med raffinerede olier, som man bør holde sig langt fra. Også selvom de generelt er meget billigere end de koldpressede. Vi så en oversigt over den behandlingsproces hhv. raffineret og koldpresset olie gennemgår, inden det ryger på flasker. Den koldpressede olie behandles nænsomt og tilsættes ingenting; den forbliver naturlig i sin komposition. Derimod var det ret skræmmende at erfare, den lange og ’ødelæggende’ proces, som raffinerede olie gennemgik – og ikke mindst de mange unaturlige tilsætningsstoffer, der tilføres dette produkt.

Koldpressede olier kan bruges til et væld af formål:

Stegning: kokos – olivenolie (250 grader) – smør (lidt er godt; men det skal være rigtig smør; ikke et blandingsprodukt som fx Kærgården).

Bagning: kokos – olivenolie – rapsolie (god bare den ikke bliver stegt!) – smør (ingen margarine; det er et blandingsprodukt bestående af dårligt fedt).

Salat: alle planteolier (minus kokos)

På brød: olivenolie – kokos – smør.

 

Hanna var ikke fortaler for Kærgården – et produkt hun havde omdøbt til ”Kirkegården”. Hun påpegede, at dette produkt er en blandingsolie indeholdende alle de dårlige ting fra raffineret olie. De gode olier er blevet ødelagt i processen, fordi de er blevet varmet op.

Lav dit eget sunde smørbare blandingsprodukt: alm. smør og 1dl rapsolie; blandes og sættes i køleskabet.

 

 

Syre-basebalancen

Hanna fortalte os om den vigtige syre-basebalance i vores krop. Begge er vigtige for at vores stofskifte kan fungere, men ikke for meget syre for det ophober sig i kroppen og kan give gigtsygdomme. Vi skal sigte mod mere base i vores kost. Vi skal bruge begge dele, men syren er svær at komme af med igen, hvis vi først får for meget af den i kroppen.Typiske eksempler på base-mad er frugt, kartofler og grøntsager.

For meget syre i kroppen giver faktisk gigtsymptomer og tærer på mineralerne i kroppen, så knoglerne afkalkes.

 

Faktorer der øger syreindholdet i kroppen:

Stress – vrede – sorg – aggression – inaktivitet.

 

Faktorer der nedsætter syreindholdet i kroppen:

Ro – glæde – tilfredshed – motion – psykisk balance og velvære.

 

Syre

Syre findes bl.a. i rødt kød, fisk, fjerkræ, bælgplanter, kornprodukter, olier, margariner, sukker, alkohol, øl, vin, kaffe, alm. te, tobak, mediciner.

 

Base

Base findes bl.a. i kartofler, grøntsager, urtete, moden frugt, tørret frugt, økologiske mælkeprodukter, surmælksprodukter, vilde urter, ingefær, gurkemeje (smertestillende), hvidløg, peberrod.

 

Neutrale emner

Mandler, cashewnødder, hirse, solsikke, sesam, boghvede, majs, quinoa, alm. mælk.

 

 

Undgå ”de hårde hvidevarer” som gigtpatient:

  • Hvidt mel.
    à brug speltmel eller sigtet speltmel i stedet for hvidt mel. Spelt er en urhvede, som ikke er blevet raffineret.
  • Hvidt brød.
    à spis groft brød, mørkt brød og brød med mange kerner i stedet for.
  • Hvidt sukker.
    à brug muscovadosukker eller anden rørsukker i stedet for, da disse ikke er raffineret.
  • Hvide ris.
    à spis brune ris i stedet for eller basmatiris
  • Hvidt salt.
    à brug mineralsalt eller havsalt i stedet for.
  • Hvidt pasta.
    à spis fuldkornspasta i stedet for.

 

 

Afsluttende tips:

Drik et glas vand med lime eller citron en halv time inden I skal spise – det sætter gang i fordøjelsen!  Undgå at drikke en masse vand, mens I spiser.

Hytteost og brie indeholder mindre syre end fx skæreost, der virkelig indeholder meget syre.

 

Såfremt man omlægger sin kost i henhold til ovenstående råd, skal man forvente, at der går cirka 1-2 måneder, før man kan mærke en virkning.

Således opfattet af Lisbeth Rieshøj Amos

sundhedogtrivsel1

ingefaerafkog