Rygsøjlegigt, graviditet, fødsel og amning

Har du rygsøjlegigt og påtænker at blive gravid, er det alfa og omega at planlægge tidspunktet. Inflammatoriske gigtsygdomme som morbus Bechterew, men også leddegigt og psoriasisgigt, kan nemlig påvirke graviditeten, ligesom graviditeten kan påvirke gigten. 

Når man har rygsøjlegigt, er det mest optimalt at blive gravid, når sygdommen er i en stabil fase. Når det er sagt, er der aldrig et helt optimalt tidspunkt. Inden du bliver gravid, er det dog vigtigt, at du sammen med din reumatolog gennemgår den medicin, du behandles med. For nogle lægemidler gælder, at man skal stoppe med dem i god tid inden, man bliver gravid, mens andre former for medicin kan være nyttige gennem hele graviditetsperioden. Mænd med rygsøjlegigt eller en af de andre inflammatoriske rygsygdomme skal i øvrigt også kontakte lægen med hensyn til medicinbrug, når de sammen med deres partner planlægger graviditet.

Hos mange kvinder med rygsøjlegigt påvirkes sygdomsaktiviteten ikke under en graviditet, mens omkring hver femte oplever bedring. Det gælder især dem, der har gigt i hænder, fingre, fødder og skuldre i tillæg til gigten i ryg og nakke. Omvendt får omkring en tredjedel flere smerter og mere stivhed i ryg og led under en graviditet. Forværringen opstår oftest midtvejs i graviditeten. Når man så samtidig plages af kvalme, opkast og bækkeløsning, kan ryg- og ledgenerne opleves endnu mere belastende. Det er især vigtigt, at man er fysisk aktiv under graviditeten. Det kan også være til stor gavn at gå regelmæssigt til fysioterapi og følge et træningsprogram. Du skal ikke bekymre dig om bækkeløsning mere end andre, da dette ikke forekommer hyppigere hos gravide med rygsøjlegigt.

I forhold til selve fødslen, anbefales det at føde normalt, med mindre der er betydelig reduceret bevægelighed i ryg, hofte eller bækken. Hvordan du ønsker at føde, hvilke tanker du har gjort dig – og hvilke muligheder der er, kan du få mere information om, når du er til kontrol i løbet af graviditeten.

Efter fødslen oplever omkring hver anden, at gigtsymptomerne forværres. Det sker typisk to til seks måneder efter fødslen. For de fleste er dette forbigående, og i løbet af det første år efter fødslen går sygdomsaktiviteten som regel i ro igen.

Når du har rygsøjlegigt og ønsker at blive gravid, bør du planlægge graviditeten, så sygdommen er i en rolig fase. Som du kan læse på disse sider, er det dog ikke muligt for alle. Og under alle omstændigheder er det et godt udgangspunkt at have en god dialog med dine behandlere, ligesom du skal føle dig tryg gennem hele forløbet. Og i forhold til, om du risikerer at give rygsøjlegigt videre til dit kommende barn, bør du tale med din reumatolog, da den eventuelle risiko er individuel.

Når du skal føde
Hvis du har haft en normal graviditet uden de almindelige graviditetsproblemer, kan du føde normalt og til fastsat termin. Har du betydelige gener fra hofteled eller ryg, kan kejsersnit være et alternativ til en normal fødsel. Det kan dog være en udfordring at blive bedøvet, hvis du er meget stiv i nakken, ligesom epidural-bedøvelse kan være vanskeligt, hvis man har forkalkninger i lændedelen af ryggen.

Når du har født
Efter fødslen sker det i mange tilfælde, at gigten blusser op med forværrede symptomer til følge. Dette er uafhængigt af, hvornår menstruationen indtræder igen efter fødslen, eller om du ammer. For langt de fleste er forværringen dog forbigående. Du kan i øvrigt amme dit barn, hvis det lægemiddel, du behandles med, er sikkert at anvende ved amning og ikke udskilles i brystmælken.

For at undgå at symptomerne forværres i barselsperioden, er det ofte nødvendigt at genoptage gigtbehandlingen efter fødslen. I den forbindelse er det vigtigt med en grundig dialog med din reumatolog, hvor fordele og ulemper ved høj sygdomsaktivitet og amning må vurderes, da nogle former for medicinering er uforenelige med amning. Samtidig er det vigtigt, at du ikke venter for længe med at tage en beslutning, da høj sygdomsaktivitet kan gøre det vanskeligt at kontrollere sygdommen. Det er desuden vigtigt at huske på, at det er fysisk krævende at have en baby. Der er mange løft og perioder, hvor du bærer rundt på barnet. Samtidig er det en udfordring for mange at finde tid til fysisk aktivitet og træning, som jo er så vigtigt, når man har rygsøjlegigt.

Medicin før og under graviditeten
Brug af lægemidler forud for en graviditet skal altid indgå i planlægningen. Afhængig af medicinen kan der være risiko for fosteret, og denne risiko skal vejes op mod nødvendigheden af behandlingen. Nogle former for medicin må man ophøre med, mens andre er nødvendige for at gennemføre graviditeten. Tal derfor med din reumatolog, hvis du overvejer at få børn. Det er vigtigt både for kvinder og mænd, for det er ikke de samme anbefalinger, der gælder for de to køn, selv om der er tale om samme sygdom.

Fysisk aktivitet før og efter fødslen
Regelmæssig træning gør det lettere at overkomme den fysiske belastning ved graviditet og fødsel. Træningen skal være tilpasset den enkelte fase af graviditeten samt din generelle fysiske form. Moderat træning har så langt vi ved ikke negativ indvirkning på barnets vækst eller andre faktorer med betydning for fosteret. Moderat træning vil heller ikke øge risikoen for komplikationer ved fødslen.

I de første graviditetsmåneder er en del præget af kvalme og træthed, hvilket kan påvirke den fysiske form. Mod slutningen af graviditeten vil træningsmængden naturligt aftage. Hormonforandringerne giver øget bevægelighed i leddene, mens vægtøgningen fører til større belastning. Kroppens tyngdepunkt forskydes, og ryggens svaj har tendens til at øges. Samlet kan disse forandringer bidrage til ubehag og smerter i ryg og bækken – især i slutningen af graviditeten. Ofte bedrer eller forsvinder ubehaget kort efter fødslen, mens det hos nogle tager længere tid. Hos de fleste forsvinder symptomerne senest seks måneder efter fødslen. Påvirkningen af ryggen er individuel, men ved rygsøjlegigt er det vigtigt at tage ekstra hensyn til ryggen og at mindske belastning af ryg og bækken ved smerter.

Fokuser på det du kan
Det kan være udfordrende at blive forældre, ikke mindst hvis man er plaget af gigtsmerter. Derfor er det vigtigt at fokusere på de muligheder, man har – i stedet for at kaste fokus på vanskelighederne. Hvis du på grund af smerter ikke kan bevæge dig lige så hurtigt som andre eller være lige så fysisk aktiv, skal du prioritere det, du kan gøre sammen med dine børn og familie.

 

Kilde Nasjonal kompetansetjeneste for svangerskap og revmatiske sykdommer: Oslo.