MR-scanning kan afsløre morbus Bechterew langt tidligere

Ved at supplere røntgenundersøgelser med MR-scanning kan man langt tidligere fastslå, om en patient har morbus Bechterew. Det betyder også, at man tidligere kan sætte ind med den rigtige behandling, og mindske de såkaldte strukturelle skader, som er mere kroniske komplikationer af sygdommen.

Som morbus Bechterew-patient kan man gennem mange år have diverse gener og smerter, inden man endeligt får konstateret, at der er tale om morbus Bechterew. Diagnosen stilles ofte først, når de såkaldte strukturelle skader melder sig.

Strukturelle skader er mere kroniske forandringer på sener, led og knogler – modsat mere akutte og flygtige lidelser, som for eksempel inflammation. Og skaderne viser sig ved, at leddene i rygsøjlen over tid vokser sammen og hæmmer bevægeligheden. Disse kroniske forandringer medfører efterhånden nedsat bevægelighed og hold i lænden på grund af smerter. Man kan også få forskellige gener i nakken, og man får den karakteristiske foroverbøjede kropsholdning.

Diagnostik af morbus Bechterew
Diagnosen morbus Bechterew er svær at stille specifikt, fordi sygdommen meget minder om andre SpA-sygdomme (se faktaboks). Strukturelle skader er også en hyppig komplikation ved flere af disse sygdomme, så det kan være svært at fastslå, om man har morbus Bechterew eller en af de andre SpA-sygdomme.

Om man har morbus Bechterew kan dog afgøres ud fra et røntgenbillede af det såkaldte sakroiliaca-led i bækkenet. Er der stivhed i sakroiliaca-leddet i større eller mindre grad, er det tegn på en strukturel skade i dette led, og at det kan være morbus Bechterew. Men når dette konstateres, kan der være gået adskillige år, siden patienten fik de første gener, og meget ville være bedre, hvis diagnosen kunne stilles tidligere, så man tidligere kan sætte ind med den rigtige behandling.

MR-scanning er et stærkt værktøj
De seneste år er man dog blevet bedre til at diagnosticere sygdommen tidligere, fordi man i undersøgelserne nu supplerer analyse af røntgenbilleder med et andet stærkt værktøj – MR-scanning. Med MR-scanning kan man nemlig ikke kun påvise strukturelle skader – man kan også se de mere akutte inflammatoriske forandringer (som medfører smerterne), og som ikke kan ses på røntgenbilleder. Man kan derfor, på et langt tidligere tidspunkt med stor sikkerhed diagnosticere morbus Bechterew ved hjælp af MR, selvom røntgenbillederne viser normale bækkenled.

Behandling af morbus Bechterew
Behandlingen påbegyndes, når patienten har fået diagnosen. Der behandles både med medicin og på andre måder, som kan være patientundervisning, træning af bevægelighed, styrke, stabilitet og udholdenhed samt sociale tiltag og eventuelt operation i ryggen. 

Medicinen i behandlingen er primært NSAID-præparater. Dog anvendes også biologiske lægemidler, hvis førstnævnte ikke giver et tilfredsstillende resultat. Meget tyder dog på, at NSAID er et effektivt middel til at mindske de strukturelle skader, hvis det vel at bemærke gives i form af fast, daglig behandling, fremfor hvis man kun får det efter behov.

Kan de strukturelle skader forebygges eller mindskes?
Der er en klar sammenhæng mellem, hvor udtalt man har strukturelle skader, og hvor meget sygdommen plager en (sygdomsaktiviteten). Så det handler selvsagt meget om at begrænse de strukturelle skader mest muligt – og så tidligt som muligt. 

Vores viden om, hvordan vi forhindrer, at de strukturelle skader opstår, er dog fortsat ufuldstændig. Den biologiske behandling dæmper sygdomsaktiviteten, men det er stadig svært, at undersøge præcist i hvilken grad leddene tager skade over tid, fordi det er svært at vise løbende. Det skyldes, at forandringerne er svære at se på røntgenbilleder, og flere gentagne røntgenundersøgelser er også forbundet med risiko for en forøget stråledosis.

Så også i relation til dette vil MR-scanning være et stærkt redskab i undersøgelsen, fordi MR-scanning kan hjælpe lægerne med at få afklaret, om den medicinske behandling rent faktisk forhindrer eller bremser de strukturelle skader, eller om det kun er inflammationen, som bremses. 

MR-scanning bør derfor indgå som en del af en mere målrettet forskning i, hvordan de strukturelle skader kan reduceres. Det vil være et væsentlig skridt i retning af, at bedre livskvaliteten og vitaliteten for ikke mindst morbus Bechterew-patienter.