Mere selvbestemmelse om behandling

Den seneste vejledning fra Danske Regioner om behandling af rygsøjlegigt og morbus Bechterew har fokus på medinddragelse af patienter og behandling af følgesygdomme.

Den enkelte patient skal inddrages mere i behandlingen. Sådan lyder hovedbudskabet i Danske Regioners nyeste vejledninger om behandling. Baggrunden for i højere grad at inddrage den enkelte patient tager udgangspunkt i, at man som gigtpatient behandles i mange år og derfor regelmæssigt er i kontakt med flere forskellige dele af sundhedsvæsenet. Det er derfor vigtigt, at den enkelte i højere grad inddrages i beslutninger om behandlingen.

Et af de områder, hvor det som patient er meget relevant at blive inddraget mere, er i forhold til selve medicineringen. Hvis man tilbydes biologisk behandling, står det umiddelbare valg mellem den såkaldte administrationsform. Det vil sige, om medicinen skal gives via drop på hospitalet eller som selvinjektion (injektion hjemme med en sprøjte eller pen).

En dansk undersøgelse har belyst dette og overordnet vist, at patienterne foretrækker selvinjektion, hvor medicinen sprøjtes ind under huden, og at behandlingen sker så sjældent som muligt. Spørger man læger og sygeplejersker, er de overordnet af samme opfattelse. Samtidig viste undersøgelsen, at patienter generelt foretrækker den medicin, de aktuelt er i behandling med. De patienter, der tog medicinen via selvinjektion, lagde vægt på, at de ikke skulle bruge tid på transport til sygehuset for at få behandling. Omvendte lagde de patienter, der foretrak infusion eller drop-behandling, vægt på trygheden ved at foregik behandlingen på hospitalet, hvor de samtidig havde mulighed for at stille spørgsmål til personalet.

Bedre dialog med lægen
De nye anbefalinger fra Danske Regioner indeholder også et skema, som Gigtforeningen har udarbejdet, og som lægen kan anvende i samtalen med den enkelte patient omkring valg af behandling. Skemaet giver en oversigt over fordele og ulemper ved de to former for behandling set fra patientens perspektiv. Målet er at skabe bedre forståelse, så vedkommende er bedre klædt på til at træffe valget om behandling. Dette skulle i sidste ende medføre mere medbestemmelse og selvindsigt i sygdomsforløbet.

Følgesygdomme
I forhold til tidligere anbefalinger har de nye vejledninger også større fokus på behandling af autoimmune følgesygdomme, såkaldte komorbiditeter. Det er en følge af, at der de senere år er kommet større fokus på, at autoimmune sygdomme kan ramme forskellige væv samtidigt. I de nye anbefalinger er det således præciseret, at man bør vælge behandlinger, hvor der er dokumentation for, at de også har virkning på følgesygdommen. Har man eksempelvis rygsøjlegigt og regnbuehindebetændelse, skal man vælge en biologisk behandling, som er godkendt mod regnbuehindebetændelse, eller en behandling hvor der er videnskabelig dokumentation for, at behandlingen nedsætter hyppigheden af regnbuehindebetændelse. I forhold til behandling af rygsøjlegigt og samtidig eller tidligere kronisk inflammatorisk tarmbetændelse og uafhængig af sværhedsgraden af tarmsygdommen, er anbefalingen, at der bør vælges et præparat, som er godkendt til at behandle den pågældende tarmsygdom.