Det gamle råd gælder stadig:
Du bliver, hvad du spiser…

Kost og sundhed får mere og mere opmærksomhed i vores hverdag. Via medierne bliver vi bombarderet med gode livsstilsråd om kost og motion. Men hvordan forholder det sig egentlig, når man har en kronisk sygdom som rygsøjlegigt eller morbus Bechterew?

 

Antiinflammatorisk kost har de seneste par år ofte været nævnt som en af nøglerne til et bedre helbred. Det gælder også, når man lider af en

autoimmun sygdom som rygsøjlegigt eller morbus Bechterew. Men hvad er egentlig godt og skidt i forhold til antiinflammatorisk kost – og hvor meget kan den rette kost betyde for vores helbred? Rygsøjlegigt-magasinet har talt med Umahro Cadogan, der er ekspert i Functional  Medicine, ernæring og sundhed, for at høre hans bud på, hvordan man lever og spiser bedst muligt med en autoimmun sygdom.

Det enkle råd fra Umahro Cadogan lyder kort og godt: Det handler først og fremmest om at spise sundt. Og her er det essentielle at spise rigeligt med grøntsager, bær og frugt. Mindst halvdelen af alt du spiser, bør som udgangspunkt være grøntsager, bær og frugt. Derefter begynder det lidt mere avancerede ved, at man kan bygge på med den antiinflammatoriske kost.

Men hvad er egentlig antiinflammatorisk kost, og hvordan kan den sundere levevis have betydning for os med rygsøjlegigt og morbus Bechterew? Det kommer vi tilbage til med velunderbyggede råd fra Umahro Cadogan, der er en af Danmarks mest anerkendte sundhedseksperter og sundhedsfaglig direktør i sundhedsvirksomheden Umahro, ligesom

han også er foredragsholder, forfatter og har været tv-vært på programmet ”Kan man spise sig rask?”

Hvis man har en autoimmun sygdom, kan man ofte få et bedre forløb, hvis man sætter tænderne i de sunde fødevarer. Hvor meget bedre er naturligvis individuelt, ligesom det er vigtigt at påpege, at ikke alle vil opleve en bedring. Men jo tidligere i sygdomsforløbet man begynder med den rette kost, des bedre mulighed er der for at være blandt dem, der mærker en positiv forandring.

Når det er sagt, skal det sammenholdes med, at såkaldte befolkningsundersøgelser viser, at usund kost generelt er forbundet med højere sygdomsaktivitet og værre

sygdomsforløb, når man har en kronisk lidelse. Så samlet set kan det altså gøre en forskel at spise sundt kontra usundt. Og det gammelkendte slogan holder stadig. Du bliver, hvad du spiser – også hvis du har en autoimmun sygdom.

 

 

Effekt på både sygdomsaktivitet og -forløb
Nu er det jo individuelt fra person til person, men i forhold til rygsøjlegigt har man hos enkelte kunne se, at antiinflammatorisk kost har haft gavnlig indvirkning på både sygdomsaktivitet og -forløb. Nogle gange sammen med medicin og

i nogle tilfælde også uden medicin. Det er således ikke et spørgsmål, om det enten er kost, motion eller medicin. Kosten kan blot være et redskab til at skrue på visse betydende faktorer, som gør, at nogle måske kan få det bedre trods deres autoimmune sygdom. Men det er ikke alle, der vil opleve en effekt.

”Man kan naturligvis ikke ændre på varige ledskader i ryg og hofte hos personer

med rygsøjlegigt eller morbus Bechterew, men ved en tidlig indsats, inden sygdommen for alvor har bidt sig fast, kan sund og antiinflammatorisk kost i nogle tilfælde være med til at ændre sygdomsbilledet. Det har undersøgelser vist,” siger Umahro Cadogan.

Centrale komponenter i en antiinflammatorisk mad med masser af fisk, skaldyr ingefær, gurkemeje, kål, broccoli, radiser og mørke bær som eksempelvis blåbær, solbær og brombær, giver kroppen bedre muligheder for at styre inflammationen i den rigtige retning. Porrer, hvidløg, forårsløg og rodfrugter som rødbeder, gulerødder, pastinak og middelhavskrydderier som rosmarin, salvie, oregano og timian er også velegnede antiinflammatoriske fødevarer og krydderier.

Derudover er det vigtigt at drikke rigeligt med vand og the uden tilsat sukker. Og hvis man er til kaffe, bør man drikke lidt mindre, men af en bedre kvalitet uden sukker og uden mælk, da det kan blive en kilde til mange kalorier.

Overvægt og inflammatorisk sygdom
Der tegner sig desuden et billede i forhold til overvægt og inflammatoriske sygdomme. Hvis man er betydeligt overvægtig, viser flere undersøgelser, at man kan mindske noget af sygdomsaktiviteten ved at tabe sig.

”Årsagen er, at når man har så meget fedtvæv, at det har betydning for eksempelvis blodtryk og blodsukker, så har det en fysiologisk indvirkning på immunfunktionen og graden af inflammation via en række proinflammatoriske signalstoffer. Og de kan være med til at påvirke immunsystemet i negativ retning, hvilket jo især kan være problematisk, når man har en kronisk autoimmun sygdom,” uddyber Umahro Cadogan og fortsætter:

”Spis masser af grøntsager, bær og frugt. Mindst 600 gram dagligt – og gerne mere. Og spis varieret af forskellige grøntsager, bær og frugt i forhold til årstiden. Det er nærmest underordnet, om man spiser det råt, blender det til smoothie, ovnbager eller steger det. Det, der har betydning, er, at man får mængden.”

Grunden til den gavnlige indvirkning på inflammation og velværet generelt er, at grøntsager, bær og frugt indeholder vitaminer, mineraler, fibre og plantestoffer i rigelige mængder, hvilket har en immunregulerende effekt. Samtidig har grøntsager, bær og frugt indflydelse på sammensætningen af bakterier og andre mikroorganismer i tarmsystemet, hvilket igen kan påvirke inflammation og autoimmune sygdomme som rygsøjlegigt og morbus Bechterew.

Der er så også den sidegevinst ved at spise så store mængder grøntsager, bær og frugt, at man højst sandsynligt spiser mindre af de usunde fødevarer.

 

Alfa og omega-3
Det fedt, vi spiser, har også indflydelse på graden af inflammation ved autoimmune sygdomme. Især omega-3 fedtsyrer er gavnlige, og de findes primært i fisk, skaldyr og rogn, men også i hørfrø, hørfrøolie, chiafrø, hampefrø, hampefrø-olie, valnødder, valnøddeolie og rapsolie.

For at finde ud af om man er blandt dem, hvor kosten har en betydning i forhold til sygdommen, lyder Umahro Cadogans råd, at man i en periode på et par måneder spiser fisk, skaldyr eller rogn hver eneste dag sammen med minimum 600 gram grøntsager, bær og frugt – og derudover en af de vegetabilske kilder til omega-3 fedtsyrer som eksempelvis hørfrø, chiafrø, hampefrø eller valnødder. Efter denne periode, burde man kunne mærke, om der er en form for effekt.

Derudover er det vigtigt at indtage nogle af de andre sunde fedtstoffer, som eksempelvis findes i avocado, mandler, græskarkerner, sesamfrø og koldpresset olivenolie. De sunde fedtstoffer kan også føre til mindre immunaktivitet og immunrespons, ligesom det sunde fedt har en gavnlig effekt på tarmbakterierne.

”Derfor handler det om at vælge de sunde fedtkilder til og fravælge friturefedt og eksempelvis bacon. Samtidig tyder mere og mere på, at balancen mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer har betydning. Omega-3 fedtsyrerne er groft sagt antiinflammatoriske, mens omega-6 fedtsyrer også er med til at regulere immunsystemet, men i negativ forstand. Derfor er det vigtigt med den rette balance mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Omega-6 fedtsyrer findes blandt andet i færdigretter og mange af de raffinerede vegetabilske olier og fedtstoffer, vi bruger. Desuden i rødt kød og andre animalske produkter. Derfor må råddet lyde, at man holder igen med raffinerede vegetabilske olier, især vindruekerneolie, og for meget animalsk fedt som er meget rigt på omega-6 fedtsyrer,” uddyber Umahro Cadogan. “I moderne kost er der ofte et højt indtag af

 

T-tallerken modellen
Foruden alle de gavnlige virkninger ved de sunde fødevarer vil et stort dagligt indtag af grøntsager, bær og frugt gøre, at det bliver nemmere at holde styr på indtaget af kalorier. Simpelthen fordi man ikke kan have så meget andet i maven samtidig med de store mængder af grøntsager, bær og frugt. Og over tid har det jo en naturlig positiv indvirkning på vægten.

Hvis man ikke har det store overskud til at gå ”all-in” på grøntsager, bær og frugt, men alligevel ønsker at spise sundt og tabe sig, kan mindre også gøre det. Her bringer Umahro Cadogan er velkendt kort i spil, nemlig T-tallerkenen.

Hvis man forestiller sig en tallerken, hvor man lægger et T henover, så skal alt ovenover T’et (halvdelen af tallerkenen) være grøntsager, bær eller frugt. Den ene del til venstre for T’et skal så bestå af fisk, skaldyr, rogn, æg, fjerkræ, rødt kød, avocado eller chiafrø, for at få nogle af de sunde – og tidligere omtalte – omega-3 fedtsyrer. Den sidste del af tallerkenen giver så plads til stivelse som kartofler, linser, bønner, kikærter, fuldkornspasta, havregryn eller fuldkornsbrød.

”Ved at bruge T-tallerken modellen til morgenmad, frokost og aftensmad, har man nemmere ved at styre kalorieindtaget, ligesom man vil få de rigtige fedtstoffer og ikke kan gå helt galt i byen sundhedsmæssigt,” pointerer Umahro Cadogan.

Hvor længe og hvor meget?
Og så er det, at vi skal tilbage til det mest essentielle: Vil det virke for mig med ændret kost, og hvornår kan man eventuelt mærke en forbedring?   Ved netop dette spørgsmål bliver Umahro Cadogan mere diplomatisk, men stadig velovervejet og nuanceret:

”Pilotstudier viser, at lidt over halvdelen kan mærke en forskel i større eller mindre grad, når man spiser de rigtige ting og undgår fødevarer, man reagerer individuelt på, men det er klart, at jo tidligere i sygdomsforløbet man ændrer kostvaner, des større er sandsynligheden for, at man selv kan være med til at gøre en forskel,” siger han.

”Hvis man eksempelvis i løbet af en måned får det bedre, kan det ske, at man får det endnu bedre efter tre måneder. En måned burde dog være tilstrækkelig til, at man kan få en fornemmelse for, om noget i kosten spiller en rolle i forhold til ens sygdom og generelle velbefindende,” uddyber Umahro Cadogan.