Fysioterapi trues af sparekniven

Af Lars Christensen, journalist
Eva Kjeldsholm, researcher

 

En lang række patienter med blandt andet rygsøjlegigt og morbus Bechterew er i fare for at få betydeligt dårligere vilkår i forhold til vederlagsfri fysioterapi.

Gigtpatienter kan ende som gidsler i en konflikt mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og organisationen Danske Fysioterapeuter. Det skyldes ganske enkelt, at antallet af patienter, der har behov for vederlagsfri fysioterapi, er vokset så meget, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med midler til at behandle dem.

Det er naturligvis dybt utilfredsstillende, og derfor har Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew i fællesskab med Gigtforeningen sendt en fælles opfordring til Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Danske Fysioterapeuter om at finde en fælles løsning, der sikrer gigtpatienters rettigheder.

Striden bunder i overenskomstaftalen mellem Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter. Aftalen fastsætter en økonomisk ramme for antallet af patienter, der kan henvises til vederlagsfri fysioterapi. Hvis fysioterapeuterne overskrider denne ramme, bliver deres honorar sat ned. Og fordi der i 2019 var en markant stigning i antallet af henviste patienter, afviste nogle fysioterapeuter at behandle patienter sidst på året i 2019. Simpelthen fordi, der ikke er afsat penge til at behandle alle patienter.

Det er de praktiserende læger, der henviser til vederlagsfri fysioterapi, de praktiserende fysioterapeuter der udfører behandlingen, og kommunerne der betaler. Og alle prognoser peger på, at de praktiserende læger fremover vil henvise endnu flere patienter til fysioterapi, fordi det på en lang række områder er den mest effektive og billigste behandlingsform.

Dette dilemma stiller i høj grad patienter og fysioterapeuter i en vanskelig situation. For i sidste ende får fysioterapeuterne ikke noget honorar, hvis de behandler flere patienter, end der er afsat penge til. Ifølge Danske Fysioterapeuter er udgifterne steget med 6,8% fra 2018 til 2019. Det er markant mere end de 2,8% vækst, der blev afsat penge til ved forhandlingerne om praksisoverenskomsten. Langt størstedelen af væksten skyldes, at der i 2019 blev henvist 5,2% flere patienter i forhold til 2018.

Danske Fysioterapeuter gjorde det klart i forhandlingerne, at den aftale vækst efter al sandsynlighed ikke ville være nok til at følge med behovet. Derfor ligger der i aftalen også en accept fra regionernes lønnings- og takstnævn af, at der vil være øget risiko for ventetid for patenterne. Og det er altså det, der skete i slutningen af 2019.

”Helt grundlæggende bør alle med behov have adgang til hurtig behandling. Derfor er det absolut ikke vores kop te, men det er en logisk følge af de begrænsninger i rammen, som var et ufravigeligt krav fra kommuner og regioner, som de så til gengæld må stå på mål for over for patienterne,” siger Tina Lambrecht, formand, Danske Fysioterapeuter.

 

Patienterne skal behandles

Folketingets Sundheds- og ældreudvalg stillede 13. december 2019 spørgsmål i forhold til den vedlagsfri fysioterapi og overenskomsterne. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) svarede 19. december 2019 følgende: Patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal selvfølgelig have adgang til behandling. I medfør af sundhedsloven skal kommunerne således tilbyde – og afholde udgifterne til – vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren efter lægehenvisning. Og kommunerne kan selv tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning.

Samtidig skriver Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, og Jacob Bundsgaard, formand Kommunernes Landsforening i et svar til Gigtforeningen og Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew, at det er afgørende for Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, at patienter med et behov for behandling ikke bliver afvist. De anerkender ligeledes, at vederlagsfri fysioterapi er en vigtig indsats for en række patienter, og har stor betydning for deres muligheder for at bevare deres funktionsniveau.

Stephanie Lose og Jacob Bundsgaard skriver videre: Det betyder, at alle fysioterapeuter på overenskomsten har et fælles ansvar for at sikre, at de patienter, der har brug for behandling, kan få det hele året. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har en forventning om, at Danske Fysioterapeuter bakker op om den indgåede aftale. Der er løbende behov for, at fysioterapeuterne bidrager til at målrette og udvikle fysioterapien, så patienterne får den rette behandling, og så vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Opstår der ventetid på en klinik, skal fysioterapeuten oplyse patienterne om ventetiden og vejlede patienten om andre muligheder for behandling, for eksempel ved andre fysioterapeuter eller kommunale tilbud.

Til dette svarer Gigtforeningen:
”KL og Danske Regioner må træde i karakter. Der er tale om mennesker, der er dybt afhængige af behandlingen. Hvis intentionen om at flere skal blive længere på arbejdsmarkedet og være selvhjulpne som pensionister, så er en tidlig og forebyggende indsats både en afgørende og billig investering. Her sker det stik modsatte, og uligheden i sundhed øges,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

 

Dyrere og dårligere for alle

Christian Madsen er fysioterapeut, og arbejder hos Fysioterapien Åboulevarden i Aarhus. Han har sammen med patienterne om nogen denne problematik tæt inde på livet i det daglige, og for ham er det absolut et dilemma, der skal løses hurtigst muligt.

”Det gør mig som fysioterapeut rigtig frustreret i min hverdag, at jeg for det første skal leve op til nogle kliniske retningslinjer, der ikke bliver afsat midler til. Samtidig skal vi sætte en patient, som har behov for behandling her og nu, på venteliste på grund af budgetter. Jeg tror ikke på, at det giver en besparelse i sidste ende. Faktisk tror jeg, at det bliver dyrere og dårligere for alle,” siger han og fortsætter:

”Ser man på den samlede samfundsmæssige omkostning, vil det blive et økonomisk tab for samfundet og give et langt dårligere arbejdsmiljø for os som fysioterapeuter. Det allerværste er dog, at vi har nogle patienter, som i forvejen er udfordret på deres livskvalitet, som nu vil blive det yderligere. De vil måske ikke længere kunne være selvhjulpne, men bliver afhængig af hjælp.”

Så som behandlende fysioterapeut ser Christian Madsen situationen som værende rigtig dårlig såvel for patienter som for fysioterapeuterne.

”De fleste af os fysioterapeuter er i denne branche, fordi vi rigtig gerne vil hjælpe mennesker. Det, som gør denne situation meget frustrerende, er, at blandt andre de sklerosepatienter, jeg træner, er blevet afholdt fra at skulle have hjælp i hjemmet, hvilket har givet dem en bedre livskvalitet. Det har samtidig sparet kommunerne for en masse penge til hjemmehjælp. Nu er man i en form for silotænkning, hvor man gerne vil spare 500 kr. på en fysioterapeut, men derimod kommer til at bruge 2000-3000 kr. på hjemmehjælp, og hvor borgeren samtidig får dårligere livskvalitet,” uddyber Christian Madsen og slutter:

”Jeg er bekymret for de borgere, som egentlig er grunden til, at jeg valgte det her fag, og som jeg rigtig gerne vil hjælpe. Jeg ved, at jeg kan gøre en kæmpe forskel for dem, men får ikke lov grundet nogle økonomiske rammer, som i sidste ende viser sig at bliver dyrere for samfundet på andre punkter”.