Bakterier i vores tarm kan have betydning for, om vi får gigt

Vores tarmflora betyder umådeligt meget for vores helbred – og, som det har vist sig, også for risikoen for gigtsygdomme. Man har endnu ikke helt klarlagt årsagen til denne sammenhæng, men hvis tarmen kan være skyld i udvikling af visse gigtsygdomme, kan det revolutionere den nuværende gigtbehandling.

 

Det vrimler med liv i vores tarme. Vores mave-tarm-system er koloniseret af billioner af bakterier. Denne mangfoldige verden af bakterier og andre mikroorganismer får i disse år stor opmærksomhed. 

Der findes langt over 1000 forskellige bakteriearter i vores tarme, og hver især bærer vi rundt på vores egen unikke bakterie-sammensætning. Både arv og miljø har betydning for, hvilke bakterier og andre mikroorganismer (virus, svampe), der holder til i vores tarme. Allerede ved fødslen mødes vi af de første bakterier, og op gennem børne- og ungdomsårene kommer der flere og flere til. 

Disse bakterier formår at indgå i et fællesskab, der kan leve i balance med hinanden – og i ligevægt med deres vært, mennesket. Under normale (optimale) omstændigheder lever vi i symbiose med vores tarmbakterier. Vi nyder godt af deres tilstedeværelse. de bidrager blandt andet til at øge vores optagelse af flere vigtige vitaminer og hjælper os med at nedbryde føderester, som vores mave-tarm-system ikke selv kan fordøje. 

Flere af bakterierne bidrager tillige med at styrke vores tarmvæg, så skadelige mikroorganismer ikke kan trænge ind i tarmen. De gavnlige bakterier kan også frigive stoffer, der er med til at holde sygdomsfremkaldende bakterier nede. Og sidst – men ikke mindst – spiller bakterierne en afgørende rolle for udviklingen og aktiviteten af vores immunforsvar.

Men man kan også have mindre gavnlige – eller ligefrem skadelige – bakterier i tarmene, og forskerne er i stigende grad overbeviste om, at abnorm bakterieflora i mave-tarm-systemet kan medføre flere autoimmune og inflammatoriske sygdomme. 

 

Tarmens forsvar
Tarmvæggen udgør en vigtig fysisk og kemisk barriere mod det ydre ”fremmede” miljø. Det er ikke overraskende, at størstedelen af kroppens ”forsvarsceller” (immunceller) findes her. Samtidig spiller tarmens bakteriesammensætning en central rolle for den tidlige udvikling af vores immunforsvar, og for hvor godt såvel det medfødte som det tillærte immunrespons fungerer. 

Det er således vigtigt med en stor ”biodiversitet” i vores tarmflora. Det menes at have gunstig indvirkning på immuncellernes funktion samt på udvikling af blandt andet de såkaldte T-celler (en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet). Ud over at immuncellerne skal kunne skelne sig selv fra andre er det essentielt, at de kan genkende tarmens egne gode bakterier, og ikke reagerer uhensigtsmæssigt på disse.

Koblingen mellem tarm og gigt
Reaktiv artritis er en gigtsygdom, som kan opstå under eller umiddelbart efter en infektion i tarmen eller urinvejene – og denne sygdom er et godt eksempel på, hvordan forekomsten af bestemte tarmbakterier kan give inflammation i eksempelvis led eller sener. 

Også patienter med kronisk inflammatoriske tarmsygdomme har en betydelig risiko for at udvikle et lignende klinisk billede med led- og sene-symptomer (se artiklen: ”Øget risiko for at få morbus Bechterew, hvis man har inflammatorisk tarmsygdom” her i bladet).

Kan påvises i afføringen
Gennem de seneste år har man påvist, at patienter med psoriasis- og rygsøjlegigt også har en anderledes bakteriesammensætning i afføringen. Flere af de gavnlige tarmbakterier er fortrængt af bakterier, der kan være sygdomsfremkaldende, som derfor dominerer. Også patienter med leddegigt og bindevævssygdomme har en tarmflora, der er markant anderledes end hos sammenlignelige raske kontrolpersoner. 

Der er derfor en sammenhæng mellem gigtsygdomme og en anderledes tarmflora, men man har stadig ikke helt fundet årsagen. Man har heller ikke fuld klarhed over, om det (i givet fald) er sygdommen, der påvirker bakteriesammensætningen, eller om det er omvendt: bakterierne, som fremprovokerer sygdommen. Hvis det sidste er tilfældet, kan tarmen vise sig at være ”arnested” for udvikling af for eksempel psoriasis- og rygsøjlegigt. 

Immunsystemet reagerer imod os
Immunsystemet påvirkes således af vores tarmflora. Den dårlige bakteriesammensætning i tarmen vil i første omgang fremprovokere en lokal reaktion (i form af inflammation) i tarmslimhinden. 

Tarmen bliver derved mindre modstandsdygtig, og der åbnes op for en strøm af andre bakterier og antigener, der enten lokalt i tarmen, eller i andre organer, kan påvirke vores immunsystem, der derved så at sige kommer i konstant ”alarmberedskab”. Dette gør, at vi også begynder at reagere meget voldsomt på normal-vis gavnlige bakterier. 

Problemet er, at nogle bestemte egenskaber (de såkaldte aminosyresekvenser) ved visse tarmbakterier ligner dem vi har i kroppen i forvejen – og det reagerer immunforsvaret på. Vi får en autoimmun reaktion som for eksempel udvikling af leddegigt. 

I forhold til tarmbakterier underbygges dette af, at forskere har fundet nogle antistoffer i kroppen hos patienter med leddegigt, som ligner nogle proteiner fra en bestemt tarmbakterie Prevotella copri. Interessant er det, at denne bakterie netop er fremtrædende i afføring hos patienter med leddegigt. 

Mulige behandlinger
Den mest effektive måde at ændre en tarmflora på er at udføre en såkaldt fæces-transplantation, hvor tarmbakterier fra en rask donor overføres til patientens tarm. En sådan overførsel af ”fremmede” bakterier kan bedre modtagerens tarmflora og rette op på bakterieubalancen. Metoden har vist sig at være meget effektiv til at behandle patienter med kronisk diarré ved tarminfektioner med bakterien Clostridium difficile. 

Behandlingen kurerer mindst fire ud af fem efter blot en enkelt overførsel. Mange kan have lidt mavekneb, oppustethed og kvalme og enkelte også kortvarig feber lige efter overførslen, men langt de fleste har ingen større gener ved proceduren. Et nyligt udført forsøg med fæces-transplantation i behandlingen af aktiv sygdom ved colitis ulcerosa har også vist lovende resultater.