portræt farverig nordjyde

Anne Grethe Jurik: Farverig nordjyde med fuld palet

Anne Grethe Jurik er en kulørt personlighed. I mere end 40 år har hun arbejdet med diagnostik og behandling af morbus Bechterew og rygsøjlegigt. Og i år tildeles hun Bechterew-prisen for anden gang.

Det emmer af Nordjylland. Det emmer af vedholdenhed og charme på sin egen facon. Det er her, hun har det bedst. Det er her hun er vokset op, og her hun trives, når travlheden forsøger at ruske op i jordbundetheden.

Vi befinder os på en gård i den lille by Skallerup – ganske tæt på Hjørring og med Jammerbugtens vidder mod vest på den anden side af klitterne. Når træerne er sprunget ud, og blomsterduften stiger op fra løvet, finder Anne Grethe Jurik roen og lader op i disse omgivelser. Og der er i den grad noget at lade op til.

68-årige Anne Grethe Jurik er nordjyde med alt det gode, det fører med sig. Hun er født og opvokset i Hjørring og gik på Hjørring Gymnasium. Herefter ville hun egentlig gerne have været dyrlæge, men det blev aldrig til noget at flytte til København for at studere. For det gjorde man ikke i hendes familie. Derfor kom hun på Universitetet i Aarhus og læste til læge.

Efter studietiden var hun otte måneder på universitetet som adjunkt, men det var ikke tilstrækkeligt udfordrende. Hun begyndte derfor på Radiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital som reservelæge i 1975. Og her har hun lige siden haft sin daglige gang. For her har hun det godt, og her kan hun gøre det for patienterne, som hun finder giver allermest mening. Det var her på Radiologisk Afdeling, at interessen for billeddiagnostik begyndte og via et tre års ophold på Reumatologisk Afdeling fik hun en grundig indføring i forskningsmetoder og teknikker af en af datidens dygtigste danske specialister, Hans Graudal – og herfra blev interessen for radiologi og reumatologi ikke mindre.

»Gennem hele mit virke på det billeddiagnostiske område har jeg haft fokus på langt mere end billederne. Jeg har altid været meget orienteret mod patienternes symptomer, og på den vis går jeg meget op i, at man ser hele patienten i forhold til diagnostik og behandling. Så for mig handler det ikke kun om at tolke billeder, men om at inddrage hele patienten i det samlede sygdomsbillede,« fortæller Anne Grethe Jurik og fortsætter:

»Med tiden fik jeg endnu mere indsigt i reumatologien – og jeg fandt mig ganske godt tilpas med de radiologiske problemstillinger.«

Et livsværk om rygsøjlegigt
Anne Grethe Jurik har vitterlig bidraget til forskningen inden for morbus Bechterew og rygsøjlegigt. Således har Anne Grethe gennem årene været med i omkring 50 videnskabelige undersøgelser om morbus Bechterew og gigt i rygsøjlen. Det aftvinger respekt, og Anne Grethes titel afspejler da også en læge af helt særlig karakter: Professor, lærestolsprofessor, adjungeret professor, specialeansvarlig overlæge, lektor og dr.med. Hendes kliniske såvel som forsknings- og udviklingsmæssige arbejde har i årenes løb gjort hende internationalt anerkendt som ekspert inden for muskuloskeletal radiologi med fokus på patienter med rygsmerter. Indenfor dette felt er hendes spidskompetence gigtforandringer i rygsøjlen.

Anne Grethe har gennem en årrække ligeledes været del af både nationale og internationale arbejdsgrupper inden for det radiologiske område, herunder Assensment of Spondyloatrhritis Society (ASAS), EULAR task force gruppe, der udstikker anbefalinger til brugen af billeddiagnostik i forbindelse med spondylartropati i den kliniske praksis, og endelig i OMERACT (Outcome Measures in Rheumatology clinical trials).

portræt farverig nordjyde citatEn forsømt patientgruppe
I maj 2016 havde hun 40 års jubilæum på Aarhus Universitetshospital. Og hun har aldrig arbejdet uden for Aarhus. Og svaret kommer ganske resolut på spørgsmålet, hvorvidt hun kunne tænke sig at arbejde et andet sted. Klart nej!

»Da jeg begyndte at arbejde med patienter med morbus Bechterew og rygsøjlegigt, fandt jeg hurtigt ud af, at det helt klart var en patientgruppe, som blev forsømt i og med, at mange ikke fik stillet de korrekte diagnoser, ligesom de havde været syge i flere år. Mange var simpelthen havnet forkerte steder i sundhedssystemet,« fortæller Anne Grethe.

Evig lykke med familien
Tiden i det nordjyske går ofte med at passe den store have, ligesom hun også har en have i hendes og samleverens anden bolig i Skæring lidt uden for Aarhus. Det bliver også til nogle afstressende gåture med chau chau’en Fuching, der er et kinesisk ord for ”evig lykke”. De lange ture med hunden i den smukke nordjyske natur giver ro i sjælen. Derudover elsker Anne Grethe at male med silkemaling og oliemaling. Hun er vild med de pragtfulde dybe farver. Og når familien og det syvårige barnebarn også skal ”passes”, ja så er der ikke meget mere fritid.

»Jeg bærer jo nok præg af at være nordjyde. Jeg er vedholdende. Hvis jeg finder noget jeg brænder for, så gør jeg mit bedste for at komme godt omkring det,« siger Anne Grethe.

Og måske er det noget af forklaringen på, at hun har arbejdet med rygsøjlegigt- og morbus Bechterew-patienter i 40 år. For hun mener, at der stadig er noget at gøre, selv om diagnostikken generelt er blevet bedre.

Raske opfylder kriterierne for SpA
Anne Grethe har de senere år specielt rettet blikket mod de diagnostiske kriterier for SpA. Det har den særlige årsag, at hendes egne undersøgelser viser, at nogle raske personer faktisk opfylder kriterierne for at have SpA – uden at de har det!

»Kriterierne for at diagnosticere SpA er alt for følsomme, og det er man nødt til at gøre noget ved, og derfor skal kriterierne justeres på et eller andet plan,« siger hun.

Og med det vedholdende nordjyske sind, får den farverige professor formentlig ret. Og netop engagementet i patienternes ve og vel ligger blandt andet til grund for, at hun til maj får overrakt Bechterew-prisen«.

»Det betyder utroligt meget for mig at få denne pris. For det er jo en anerkendelse af, at patienterne værdsætter mit arbejde.

Prisen er på 30.000 kr., men pengene betyder ikke noget for Anne Grethe. Det er anerkendelsen, der er vigtig. Og af den grund har hun heller ikke besluttet sig for, hvad pengene skal bruges til, men hun har i tankerne, at de skal gavne patienter med morbus Bechterew.

En vigtig patientforening
Anne Grethe har i øvrigt stor ros til Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew. Fra hendes mange internationale kontakter via forskellige forskningsgrupper hører hun ofte positivt om patientforeningens arbejde – såvel nationalt som internationalt:

»Mit indtryk af foreningen er, at den er del af et godt internationalt samarbejde. Den sætter et aftryk, og jeg hører indimellem, at foreningen er vigtig i både nationalt og internationalt regi. Det har også betydning for, at fremtiden for patienter med morbus Bechterew og rygsøjlegigt ser lys ud. Der er himmelvid forskel på, hvad man kan gøre i dag i forhold til for bare 20-30 år siden,« beretter Anne Grethe og fortsætter:

»Det er vigtigt at få stillet den korrekte diagnose på så tidligt et tidspunkt som muligt – og det er blandt andet også derfor, at vi på vores afdeling i Aarhus altid undersøger hele rygsøjlen foruden sacro-iliaca-leddene. Det er nemlig ganske små forandringer, der er afgørende for, om man senere bliver stiv i ryggen. Derfor er det vigtigt at få undersøgt hele ryggen«.

»Nogle forandringer kan forekomme i brystrygsøjlen tidligt i forløbet, og der skal sættes alt ind på at opdage disse forandringer, så man allerede tidligt i forløbet kan hjælpe patienterne. Man kan dog have en fin tilværelse på trods af morbus Bechterew. Det er en svær sygdom, men i dag kan man gøre meget ved at stille den korrekte diagnose på et tidligt tidspunkt. Og det er vi blevet bedre til, men det kniber stadig i nogle tilfælde, og det vil jeg kæmpe for fremover,« pointerer Anne Grethe.

portræt farverig nordjyde boks