Hvornår bliver det taget fra mig?

I et kaotisk sygdomsliv er jeg ikke vant til at tingene går godt for mig. Langt fra.
Min uddannelse har været en lang kamp med næb og klør, reeksamen på reeksamen, flere snakke med trivselsvejlederen og uddannelsesvejlederen, der aldrig synes at kunne hjælpe medmindre jeg ville have orlov. Mit udredningsforløb var et maraton med ualmindeligt mange bump på vejen.

Jeg er ikke vant til at det går godt og lige nu sidder jeg stadig og kæmper med min uddannelse og sommeren har været hård. Men jeg står nu på mit sidste semester og skal skrive mit speciale indenfor sundhedsretten under emne “Retten til hurtig udredning”, hvad ellers! Og jeg er helt sikker på at det sidste semester heller ikke bliver en dans på roser, for det gør det sjældent, når man ikke er rask.

Men midt i alt det kaos som sygdommen har skabt og det faktum, at jeg går på en af de hårdeste uddannelser, jura, så kan jeg nu se lyset forenden af tunnellen. Jeg har længe gået og tænkt, at der næppe var et job til mig når jeg var færdig med mine lave karakter. Det har stresset mig enormt meget, fordi hvem vil have en jurist med et lavt snit som samme tid er syg?!

Det er ikke for sjov, jeg nævner det med karaktererne.
På jura betyder de helt abnormt meget for dine job udsigter. Jeg har mere end en gang fået sætningen “jeg troede du var klog”, når jeg åbent og ærligt har fortalt at mit gennemsnit ligger i den lave ende. Jeg er klog, hvis jeg nu selv skal sige det, meget faktisk. Universitetet er bare en svær størrelse når du er syg.

Nå men tilbage i juni, der skete der det, at jeg blev kaldt til en jobsamtale.
To dage senere blev jeg ringet op og tilbudt jobbet med start den 1. januar 2020. Altså mere end et halt år ud i fremtiden, kunne de sagtens sige, at de gerne ville have mig, når jeg var færdig. Det betyder at dagen efter jeg aflevere mit speciale (hvis jeg ikke har afleveret det før tid), der står jeg med mit første job som fuldmægtig. Og jeg skal selvfølgelig arbejde med klagesager i sundhedsvæsenet.

Ret hurtigt efter, så stod min kæreste Jesper og jeg med et købsbevis i hånden.
Vi har nemlig lukket en aftale på det fineste rækkehus i Aarhus. Noget der ikke kunne lade sig gøre, hvis jeg ikke også havde et job på hånden. Vi flytter selvfølgelig først ind efter jeg har afsluttet min kandidat men det giver simpelthen den største ro, at både bolig og job er sikret når jeg er færdig. Samme tid siger vi i foråret 2020 også ja til hinanden, når vores bryllup skal stå.

Jeg har hele mit liv været vant til at køre på reservepumperne og kæmpe for hele tiden at holde hovedet oven vande. Det betyder også, at jeg er vant til at tænke katastrofe tanker. Hvornår bliver jeg syg igen, nu går det lige så godt – hvornår bliver det taget fra mig, hvornår kommer den næste følgesygdom og så videre.

Men som min søde psykolog sagde til mig forleden (det kan anbefales); “nu er det måske tid til at du tysser på den lille stemme inde i hovedet, som fortæller dig at noget går galt om lidt og vender dig til tanken om, at det faktisk godt kan gå godt”. Så det vil jeg prøve!

Disclaimer: Bloggen er personlig og afspejler derfor ikke foreningens officielle holdning til de omtalte emner.

// Mathilde