Cimzia – En ny vej tilbage til livet

Beslutningen er taget og jeg skal starte på biologisk medicin igen.
Halleluja, hvor har jeg glædet mig!
Efter at Gråsten og AUH har valgt at arbejde sammen om mig og min behandling, så er jeg tilbage i Aarhus nu. Ikke med min gode vilje men det tegner faktisk til at blive godt den her gang.

Det vil sige, at jeg er blevet færdigudredt i Gråsten og har nu fået alle mine diagnoser på plads (indtil videre). Det har nemlig vist sig, at det var mere end “bare” Rygsøjlegigt. Således er jeg nu også blevet diagnosticeret med perifer SpA og Psoriasisgigt, altså hele tre forskellige gigt diagnoser.

Jeg forstår ikke helt hvordan man både kan have aksial spondylartrit (rygsøjlegigt) og perifer SpA, men det er vist fordi psoriasis gigten er forbundet med SpA’en. Anyways, man tænker at hvis lægerne for nu mere end 10 år siden, bare havde fanget en af dem, havde jeg været lykkelig!

Nå men jeg skal starte på det biologiske medicin der hedder Cimzia.
I Gråsten fik jeg mere eller mindre selv lov til at bestemme, hvilket biomedicin jeg ville på og i samråd med min læge dernede, er valget faldet på Cimzia.

Der er nemlig noget lidt specielt ved Cimzia og det er, at det er det første biologiske lægemiddel der er blevet godkendt, til at blive brugt inden, under og efter graviditet. Cimzia er nemlig opbygget på en anden måde, end de andre biologiske præparater og går derfor ikke i moderkagen.

For mig betyder det, at hvis Cimzia virker, så skal jeg ikke til og af det igen, når jeg en dag skal være gravid og det er faktisk en bekymring, der er dejlig at komme af med. Det gør generelt hele børne-spørgsmålet lidt nemmere, da det ikke just var en rar periode, at skulle se frem til. Altså hvis jeg nu ikke er en af de heldige, der får det bedre under en graviditet.

I øjeblikket er min bevægelighed meget begrænset.
Hvilket selvfølgelig er den største faktor for, at jeg skal tilbage på noget medicin, der virkelig kan hjælpe. Nogen har måske læst nogle af mine tidligere blog-indlæg, efter jeg havde været på Cosentxy, hvor jeg lidt havde svoret, at jeg ikke skulle på biologisk medicin nogensinde igen!

Meeeeen jeg har valgt at sadle om, fordi livet bare ikke er særlig lækkert med et bækken, der føles som om, at det bliver revet fra hinanden, hver gang jeg tager et skridt. Træning er også en by i Rusland for tiden, da det gør ondt værre og det holder ikke i det lange løb.

Jeg har derfor netop i går fået foretaget en ny MR scanning, den første i et år men den syvende på to et halvt år, hvilket efter sigende skulle være en del scanninger. Men det er resultatet af alle de medicin skift og forværringer der er sket. Nu er jeg klar til at få skudt Cimzia i låret.

Disclaimer: Bloggen er personlig og afspejler derfor ikke foreningens officielle holdning til de omtalte emner.

// Mathilde