Bloggen er lidt stille…

Jeg skriver en del indlæg for tiden men ingen af dem bliver udgivet.
Enten er de for vrede eller deprimeret eller også virker de ligegyldige og følelsesløse. Faktum er at ingen af dem bliver postet, fordi jeg er bange for konsekvenserne.

For dem der læser med, så ved i at jeg blev taget af mit biologiske medicin d. 6. April (læs med her ellers), altså i skrivende stund er det en måned siden. Hele proceduren omkring det var så langt uden, at det stadig ikke er til at forstå og jeg er selvfølgelig stadig ikke medicineret.

Efter den episode er tingene eskaleret voldsomt og desværre ikke til det bedre.
Først fik afdelingen en mundtlig klage-henvendelse via telefon, hvor de blev gjort opmærksom på, at jeg gerne ville have en afklaring på hvad der skulle ske, hurtigst muligt. Noget som burde have været sket da jeg mødt op d. 6. april.

Dagen efter blev jeg ringet op af den pågældende overlæge, som havde forårsaget hele rodet og blev lovet en haste MR scanning og en haste konsultation. MR scanningen blev så ikke til en haste indkaldelse alligevel (ingen ved hvorfor men det er alle andres skyld) og således mødte jeg op til min haste konsultation, uden at have fået taget de nye scanninger.

Til den konsultation kører det hele fuldstændig af sporet
og min behandling og mit forløb er nu endt ud i en officiel klagesag. Det er mildest talt ikke særlig sjovt at have sådan en klagesag kørende og min kæreste og jeg, er i næste uge indkaldt til et “krise-møde” med ledelsen.

Grunden til at konflikten ikke bliver beskrevet lige nu, er fordi det virker som om, at den pågældende læge nu trækker min behandling i langdrag. Det var meningen, at jeg skulle have haft en tid i går (d. 4. maj) på afdelingen til mit nye medicin men dette er nu blevet udsat til en ukendt dato. På hvilken baggrund ved jeg ikke, fordi når jeg ringer der ind nu, så er der ingen der ved noget, på trods af at der står i min journal, at jeg skulle have en tid d. 4. maj.

Det er selvfølgelig ulovligt at trække patienters tider og behandlinger i langdrag, fordi der kører en klagesag og jeg ved reelt ikke hvad der foregår, men det hele virker meget underligt. Bloggen er derfor lidt stille, fordi jeg ikke helt ved, om jeg tør at skrive om forløbet herinde, af frygt for at de trækker min behandling endnu mere, end det ser ud til i øjeblikket, hvis de skulle blive bekendt med mit skriveri omkring det.